Helle for Helle!

Findus i en for ham ret væmmelig situation, men er det egentlig farligt? Nej da!

 Jups, vi har været der igen! På kursus med verdens bedste Helle!
Siden første kursus tilbage i bumbum... mon ikke det var i 2009 eller 2010, har jeg været til en del kurser med Helle, og hver gang har hun forinden "været ude i verdenen" og suge til sig af viden til sig, kigge på det, gøre det til sit eget, og formidler det videre til dem der vil høre... og det vil jeg gerne!

Hvis du elsker det så giv slip på det, og så skal du få det Findus

Denne gang var det især sjovt at høre om hendes syn på klikkertræning, første gang jeg mødte Helle brugte hun ikke "det der klikkertræning", dvs. hun brugte mange af metoderne fra klikkertræning, bare uden en fysisk klikker.
Nu var der en lille opdatering til øvelserne, nemlig sociale spilleregler, hvilke regler har vi i vores samarbejde, på træningsbanen og til prøverne. Det har vist også været gældende tidligere, bare uden navn, det var i hvert fald ikke første gang jeg hørte om reglerne for færdsel på træningsbanen. Ej heller reglen om hvordan og for hvad man får godbidder...jeg drillede Helle lidt og lod hende tro at Findus ofte fik godbidder for bare at se sød ud, det gør han sommetider, men ofte er der faktisk noget vi træner, og ikke bare at se sød ud...man kan vel godt både se sød ud og arbejde samtidig?

Vente....vente...vente..."SUK"...og så "Apport"

 Den første dag var bygget op med teori, "fælles udvalg af grundmomenter" og dernæst frit valg på alle hylder.
Af grundmoment øvelserne valgte vi holde position, og valgte dæk, hvor Findus til seneste prøve glemte at han var i gang med noget arbejde og lod sig forstyrre af vist nok noget tævelugt. Helle smurte spegepølse på græsset og der skulle Findus ikke ligge, for så blev jeg sgu så sur når han stak næbet i græsset, så var det lettere at ligge et andet sted så man ikke skulle konflikte sådan med eget "behov"/ønske og mine krav.

"Skal du virkelig SÅ tæt på?"

 Det gik ret okay med at træne det, og vi fik slået fast at jeg vist er en pyllerrøv på min hunds vegne (som så også lidt er en kylling), så det skal der sadles om på!

"Du er sgu endnu mere mærkelig end min fører, og det siger ikke så lidt endda"

Om eftermiddagen valgte jeg cirkusøvelser, det blev til noget kast med apport over spring mod nogle næsepinde, dreje højre om, sende i feltet, kalde ind, gå lidt fri ved fod, ende ved springet og sende over, første gang løb han vist uden om springet, og jeg var ikke fiffi nok til at afbryde, men lod af færdiggøre øvelsen=belønning (ikke en godbid, men dejligt for ham at forsætte arbejdet), lidt mere på stikkerne skal jeg være!

Udfordring for både fører og hund!

Søndag valgte vi apportøvelsen som "grundøvelse"/moment, og især med fokus på at hunden ikke får lov at løbe før den "giver slip"/ slapper af. Findus har haft en del tæt på, og gennemførte, knaldapporter til diverse prøver, og jeg vil så gerne forklare ham, uden at blive sur eller råbe ham i hovedet, at han nok skal få lov, men han er nødt til at slappe af! før han får lov.
Dette trænede vi ved at køre hunden op, så stressen ligner det der kommer når man til en prøve afslører at nu sker der noget med hente.
Så kaster man genstanden (i søndags var det en apport, men det kan ligeså godt være en dummy, en bold eller en fugl for den sags skyld), mens man holder halsbåndet, ikke hårdt, bare som en markering, når man mærker hunden "give slip"/opgive at hive sig fri, og slappe af, læne sig lidt baglæns, siger man uden at give slip på halsbåndet "Apport" og så må hunden hive sig fri af grebet, så den ikke forbinder det med at man giver slip som et apport signal, hurtigt skal man have sin hjælper væk, til prøverne må jeg jo ikke holde i halsbåndet. Til begynderklassen WT (med dummyer) må han ikke engang have halsbånd på!

Men sammen løser vi det!

 Vores valgfri øvelse søndag eftermiddag var fællesøvelser, med den udfordring det nu er når der er nogen som er tæt på, med Findus er der den "fordel" at han både føler sig presset af mennesker og hunde. Det vil sige at jeg kan træne ham med nogen meget velinstruerede forstyrrelser, da jeg har 100% magt over hvor meget jeg vil have medkursister til at gøre, hvor det kan være svært at styre hvilke signaler andre hunde i en fællesøvelse sender. Jeg kan også tillade mig at lade et menneske gå meget tættere på Findus, end at bede andre førere udsætte deres hunde for det pres det er at skulle være tæt på en anden hund. Jeg undgår derved også øv-situationer, hvor Findus oplever fremmede hunde som ubehøvlede da mine menneske-forstyrrelser ikke går over stregen og overfalder ham eller noget som ligner.

Dobbelt så meget EDERK!

Det var fedt at prøve, og jeg kunne med ro i maven træne mig i ikke at pylre Findus, fordi jeg ved med 100 % sikkerhed at der IKKE vil ske ham noget!

DER har vi den rette ATTITUDE!

Vi nåede langt, bare på det korte træningspas der. Og det er helt sikkert noget jeg vil træne mere på, om lidt skal vi i A-klassen (i 2016 regner jeg med), men inden da skal vi i LP3 og der hedder det altså 4 minutter fællesdæk med fører i skjul og 1 minut fællessid, så der er nok grunde til at få den øvelse til at fungere allerede nu.

Sikke noget sjusk, står føreren og taler med Helle mens hunden er på arbejde!?

Og så er der det der med at tage de andres kommandoer..der var føreren her lidt sen til at støtte sin hund, så han dækkede igen og igen på Helles dæk signal (tiltrods for at jeg bruger "slam" som dæk-signal når jeg går fra ham?)..

Drop nu de kropskommandoer søde hundefører!

Ooooog, så skal vi have forsat fokus på at få ham i plads efter dæk, han bliver simpelthen liggende, tror nok at hans sideliggende position i dæk kan have MEGET med det at gøre, men han kan ikke ligge i løvedæk i fuld tid, så vi skal have arbejdet på hans muskulatur i bagparten. Der irriterer mig rigtig meget at jeg ikke var opmærksom på det noget tidligere, altså at muskulaturen ikke bare udviklede sig selv, som den har gjort hos Emma. Så var der en del af de krops-kontrol-øvelser jeg havde lavet som havde været anderledes..det kommer i værktøjskassen til en anden gang jeg skal træne hvalp. Man kan ikke gå ud fra at en hunds "svage" sider automatisk bliver styrket, hvis man ikke hjælper hunden til at have fokus på det.

Den dejligste arbejdskammerat!

Et dejligt kursus, med fantastisk forplejning, tak til vores kok Flemming for skøøøøn mad! og til Grete for at arrangere og lægge dejlige rammer til dette kursus.