tirsdag den 23. februar 2016

Sidste og på en måde første LP2

Og det blev en ganske godkendt præstation...selvom jeg godt kunne have ønsket lidt mere skarphed fra førerens side... Her kan du se vores præstation:

Prøven er filmet af Connie Bai, tak for hjælpen, det er så fedt at få filmet hvad man selv og hunden render og laver.



 Inden prøven havde jeg vitterlig ikke store forventninger, jeg ville ikke afskrive at det kunne gå rigtig fint, men tænkte at Findus og jeg ikke har været til LP i en hal med gulvtæppe på den måde før. At den måde som LP2 springet foregår ikke er den måde vi har trænet det, dvs der var en øvelse som han aldrig havde oplevet i præcis den opbygning som den foregik til prøven. ..og så at vi generelt ikke havde trænet ret meget op til prøven..derfor, ikke ret store forventninger..

Som I kan se på videoen gik det jo faktisk meget godt. Imponerende at man ikke kan høre min hjerne knage...eks. ved rundt-om keglen.. jeg glemte faktisk hvad mit signal til Findus er!!!??? Følte også at mit apport-spring signal var ved at blive noget mudder...og med det i baghovedet præsterer Findus jo SINDSYGT godt! ...han er jo ikke anderledes end andre hunde, hvis jeg tvivler på det jeg laver, og beder ham om, så tvivler han også på om det er det jeg mener.
Ikke i orden at jeg ikke er mere skarp, kan simpelthen ikke forstå at jeg bliver så påvirket når det er så "ligegyldigt" hvordan det går, det sjove er jo at være i ringen med hunden, mærke vores fælles glæde..så hvorfor kan man pludselig ikke huske hvad man plejer at sige? Om ikke andet er det noget jeg kan gøre noget ved...jeg kan skrive det ned inden næste prøve og læse op på det inden jeg gå i ringen, så jeg kan være den støtte for min hund som han fortjener! ;-)



Vores samlede pointtal.. vildt flot, der er et par pladspositioner jeg ikke er helt tilfreds med, lidt afslutninger, Findus' ryk frem i stillingsskiftet og ekstra kommandoen ved starten fordi han er så fokuseret på feltet...men det er jo detaljer, som der kan trænes på.

Billedet er taget af Åsa Eriksson med mit kamera :-) Tak Åsa

Det var første gang vi var oppe i det nye program, men også sidste gang vi var oppe i LP2. Næste gang hedder det LP3, og jeg fik helt blod på tanden til at træne lidt mere af det, så vi var ude og nørde igennem med noget "udenom-apport-spring" her i eftermiddag...fedt fedt.. det føles som om den er ved at være der efterhånden...men så begynder feltet at "gøre mærkeligt"...dejligt at der hele tiden er noget at finpudse på eller træne forstyrrelser på..joe... vi keder os ikke. 
En stor tak for et flot arrangement og god stemning på lægterne, glæder mig virkelig til at skulle op til en lydighedsprøve igen :-)

lørdag den 13. februar 2016

Lykkerus



Jeg har altid, siden jeg var MEGET ung (barn, som jeg husker det) været dybt betaget af dyr, især de dyr som gjorde ting, fordi mennesker sagde til dem, at de skulle.
Jeg har altid gerne ville have en hund, og jeg har NYDT at lufte alle de hunde som jeg overhovedet har kunnet komme i nærheden af.

Gradvist har min fascination mens jeg selv har haft hund... ændret sig...fra at være forundret over "kontrollen" over et andet væsen "gør det fordi jeg siger det"...til at være fascineret over at dyrene selv vælger det, og synes det er FEDT!

Det at være så meget på bølgelængde med sin hund i træningen, at det næsten ikke er til at se, om det er hunden eller føreren der hygger sig mest med det de laver.

Lige netop den følelse fik jeg da jeg stod i træningshallen forrige onsdag, jeg vil gerne gå så langt som til at kalde det en lykkefølelse. At et væsen som jeg ikke direkte deler sprog med, kan glædes ved det samme som glæder mig....og at det bringer vores fælles glæde til et endnu højrere niveau.

Det var ikke nogen fantastisk øvelse som sådan vi trænede...vist nok en øvelse i generalisering på at løbe rundt om en genstand. Men siden i onsdags, er det som om vi bare er kommet et klik tættere på hinanden, og på at forstå hinanden...jeg ved godt det lyder lige lovlig langhåret, og det er en syret følelse, men også en vigtig følelse, nemlig det at vores glæde betyder ALT, hvad vi gør, og om vi lykkes med de enkelte øvelser betyder mindre.

Det er de glade stunder som tæller i det store regnskab! Vi glæder os uden tvivl, BEGGE TO, til at næste træningsrunde starter, og til flere fælles-glæde oplevelser.