fredag den 27. juni 2014

Hundedage....eller festdage

Hundefestival roder altså, men træningen var tilsvarende festlig (Siris telt og grej)
Det er ikke kun prøver, konkurrencer og udstilling, som kan give hænder over hovedet tendenser, også rigtig dejlig træning kan give den berømte hænder over hovedet "sygdom"! Sådan en dejlig træning og dejlig dag havde jeg med Findus i går...og i dag!

Festivals-selfie
Jeg er SÅ stolt af min søde stadig ret ungehund, han har klaret alt menageriet helt fantastisk! Der var også rygter om en løbetidstæve i området, Findus havde da også MEGET travlt med at snuse og tisse når vi gik til og fra bilen, men ikke på nogle andre tidspunkter.
Han slappede fint af når det ikke var hans tur, og han var energisk, koncentreret, ivrig, samarbejdsglad og bare PÅ når han blev budt op til leg med mig!
Han holdt HELE dagen 9-16!

EN TRÆT Findus efter første dag med træning kl. 9 til 16
På et tidspunkt kom to andre unge hanhunde op og diskutere om et eller andet ca 7-10 meter fra os, og Findus som lå og slappede af kiggede bare afslappet på det hele, uden hverken antræk til at deltage eller gemme sig!
Vi fik også en masse gode råd med hjem.
Lege med hunden, det legetøj der ligger på jorden er ikke noget værd, men det legetøj JEG har er altid KLART det bedste. Altså at lægge STOR værdi i det som kommer fra mig. (HELT sikkert noget jeg skal gøre mere i, fordi det kan udrydde nogle udfordringer vi har i blandt andet frit søg af dummyer)
Bruge omvendt lokning til at få hunden til at balancere sin vægt, kan bruges til stillingsskift, og holde positioner eks. under gang, fordi hunden lærer at finde god balance.
I forbindelse med dummybytning, lurede Siri at Findus havde en SUPER fest med at bytte rundt på dummyerne, belønningen inde ved mig er SIMPELTHEN bare for ringe. Jeg fik lov at låne et hjemmebygget legetøj, en af de der gummi-netbolde, med et skind og et pivedyr i midten og så en luftesnor med elastik som trække-agregat, det gik altså noget bedre. Det skal vi helt sikkert arbejde videre med.
Efter frokost arbejdede vi med forstyrrelser, der var både forstyrrelser på jorden, forstyrrelse i form af andre mennesker og forstyrrelser i form af hundeføreren som var klædt ud.. jeg tog hulaskørt på, en fuld ansigtsmaske og en guldparyk, Findus syntes jeg var VILDT mærkelig i hovedet, men han ville faktisk gerne gå fri ved fod næsten som han plejer! :-D SEJ DRENG!!!
Anden leg var indkald med stop, synes han har et lidt rullende stop/lang fra påbegyndelse af stoppet til han står stille. Jeg har trænet det næsten rigtig ved at sende ham uden om og så sende ham tilbage til legetøj. Jeg skal bare droppe det med at sende ham udenom noget, og så bare lægge ham ved legetøjet, kalde på ham, sommetider får han en "stå", sommetider bliver han kaldt helt ind. Når han får stå, skal jeg lige vente 3-5 sekunder før han får fri, hvor han skal bevare roen, og så kommer han også i kropsbalance.
SUPER SUPER SUPER SUPER dag!! Tak Siri fordi du er så festlig! :-D
Charlotte Lyngholm holder Findus inden LP2 indkald (Foto taget af Lonni Prirsching)
Dag 2 var med Charlotte Lyngholm, vi havde rigtig mange øvelser sammen: positioner under gang, indkald ala LP2, fællesøvelser, fremsending, stillingsskifte, næseprøve, apport.
Rigtig mange af øvelserne arbejdede vi med generelisering, og lidt "dril"/udfordring..
Findus var igen bare SUPER meget på, jeg er bare SÅ glad for den hund.

Charlottes forslag til løsning på Findus' forsatte søg efter at have fundet rigtig genstand i næsesøget, var at gå et skridt eller tre baglæns, tilbage til at gemme pinden i græs, så han får succes ved at komme med den, og igen skal det være en rolig men, rigtig god godbid!

Findus på vej på pladsposition, i fuld galaop (Foto taget af Lonni Prirsching)
 På vej hjem fra dag 2, havde jeg lige brug for en god rolig skovtur med Findus, hvor han også lige kunne gå og rense hovedet lidt..så vi smuttede lige forbi hundeskoven i Kirke Hvalsø, for sjov skyld skulle jeg lige gemme mig og se om han holdt øje, det gjorde han... og vupti.. tilbud af gø (ala rundering)...ja tak, det vil jeg gerne belønne.. han er sgu da sej.. efter to SÅ intense dage hitter han lige lidt viden om at mennesker som ser underligt tomme ud i blikket og har gemt sig i vegetaion skal gøes af...! Så hjem og slappe af i weekenden er det Emmas tur til at komme til Kirke Hyllinge og Findus må blive hjemme, det synes han nok ikke er nær så sjovt.

Vi har i øvrigt fået tilsagn om at starte på B-holdet i Herfølge efter sommerferien, måske tager vi forskud på glæderne ved at deltage i fællestræning på mandag, afhængig af mit energiniveau efter en dejlig lang weekend, jeg er ikke det mindste i tvivl om at Findus ER klar! :-)

torsdag den 12. juni 2014

Ingen svensk LP til Findus i år

Sikke dygtig han er blevet til at svømme siden jeg tog det her billede
Jeg var meget optimistisk efter vores svenske lydighedsprøve i søndags...og var sikker på at vi skulle stille op i august på tollerspecialen, dog fandt jeg ud af at for at stille til den prøve skulle jeg både melde mig ind i den svenske kennel klub SKK og i den svenske toller klub.
Det er ikke for at lyde nærig, men jeg synes det var lidt mange udgifter og lige lovlig meget besvær for 10 minutter i en svensk lydighedsring (da jeg ikke har planer om at stille til flere svenske prøver i år).
Så vi tager over og kigger, det er jo gudskelov gratis, og så har vi mulighed for at træne lidt kontaktøvelser på sidelinjen og heppe på Findus' søskende som stiller op :-) Og så regner jeg da med at vi stiller op om et par år og så napper vi nok både jagt, lydighed og udstilling ;-)

søndag den 8. juni 2014

LP1 på svensk

Hunden som kigger lige i hjertet på mig!
Sikke en dejlig prøve i dag (måske lige med undtagelse af fællesdækken mere om den senere)..
Jeg havde valgt at deltage i uofficielle prøver gennem Bluwyle.dk, og nu da vores danske LP1 gik fint valgte jeg at stille i en svensk version. Der er MEGET stor forskel, men begge prøver bygger på små momenter som en LP1 hund kan klare. De væsentligste forskelle generelt set er at man efter lineføringen i Sverige IKKE har line på hunden resten af prøven og at man ikke må belønne med leg eller godbidder mellem øvelserne (kun klap og opmuntring).
Vi var på kendt område, hvilket bør tælle op i overskud, tilgengæld var der løbske tæver tilstede ved ringsiden, og endda en løbsk tæve på lige inden os til prøven, fino, rart at få trænet, man ved aldrig hvornår man kommer til prøve op ad en udstillingsring med løbske tæver, eller om der har været en på pladsen dagen inden og tisset det hele til.

Første øvelse er normalt fællesdæk, men vores fællesdæk blev rykket til allersidst så vi kunne gå op sammen med LP2-hundene, fællesdæk er 2 minutter, der er 7 meter mellem hundene og førerne skal ud på 10 meters afstand.
Til prøven her gik det helt i hat og briller, da vi var kommet ud på 20 meter (som reglerne i DK LP2 siger) stak to hunde efter deres førere og nåede at lege eller slås, der var i hvert fald knurr bag mig, og vi blev kaldt tilbage, Findus nåede at rejse sig lidt med forparten, men blev på stedet.
Vi gjorde klar igen, Findus ville næsten ikke ned at ligge :-( ..og jeg havde sgu heller ikke rigtig lyst til at gå fra ham. Ud på afstand igen, hunden ved siden af Findus rejser sig og går til modsatte side en Findus og antaster hunden ved siden af sig. :-( Vi bliver kaldt tilbage igen. Jeg havde FULDSTÆNDIG glemt at det er sådan det KAN være i LP2, og nu hundene ikke længere i LP1 skal lære fællesdæk bliver det et STORT spring for mange hunde..desværre for de andre hunde, jeg skal i hvert fald have trænet noget succes på den der fællesdæk med Findus.. dem vi normalt træner med har meget dækfaste hunde, så det der show har vi ikke oplevet før. Jeg havde problemer med at få Findus ned og dække så vi blev trukket 1,5 point for ekstra kommando og får 8,5 (34 point da det er faktor 4)


Tandvisning, hvor dommeren selv kigger hundens tænder 10, (10 point samlet, faktor 1 øvelse)

Fri ved fod, uden 2 skridts øvelser, men i stedet højre om holdt, venstre om holdt, og omkring holdt 8 (vi blev trukket for flagren i nogle vendinger) (32 point en faktor 4 øvelse)

Dæk under gang, 10 (20 faktor 2 øvelse)

Indkald 10 (20 faktor 2 øvelse)

Stå under gang 8 blev trukket for at han flytter sig da jeg kommer tilbage til ham ?? har han aldrig gjort før (27 point faktor 3 øvelse)

Apport, 10 hvor hunden skal holde apporten siddende i plads i 5 sekunder (10 point, faktor 1 øvelse)

Spring, 8 hvor hunden sættes af ved springbrættet og føreren går over på den anden side og på dommerens signal kalder hunden over springet og i plads, eller som i vores tilfælde sidde foran, Findus rammer springet og det trækker altså 2 point (16 point, faktor 2 øvelse)

Helhed 9, dejligt samarbejde par, dejlig hund og noget jeg ikke kan læse :-)

i alt 178 ud af 200 point, så vi tør godt stille til en svensk prøve :-) OG vi har lidt detaljer at træne på :-)


tirsdag den 3. juni 2014

LP1 Mariendals red nose Snoki Atka

DM for tollere i klasse 1, vinder Findus og Camilla med 172 point

Billeder siger mere end 100 ord, så her kommer der en lille billedeserie fra vores første officielle LP1