torsdag den 26. maj 2016

Vi har lagt os i selen, sat os i sadlen og skruet vores hoveder på!


Vi giver den gas, jeg prøver ud fra bedste overbevisning at træne så mange små detaljer jeg kan. Samtidig prøver jeg også at træne Findus i at have prøveform, og det er selvfølgelig primært prøveform til A-klassen.

Som tidligere nævnt i bloggen, så har jeg virkelig fået respekt for DcH programmet, udover jeg elsker de hundrede tusindevis af udfordringer, som jeg får som fører, så er det også virkelig udfordrende for hundene, selvom jeg synes det virker en smule ekskluderende i forhold til visse racer. Det er jo ikke forbudt at stille med en malteser, jeg tror bare at der er ufattelig langt imellem malteserne i A-klassen.

Hvorfor så det? Jo, fordi programmet er bygget op primært om nogle brugshundeøvelser, altså evnen til at arbejde delvist på egenhånd, og delvist lytte til føreren, arealerne er så store at der er udfordring for selv store eller mellemstore hunde, og programmet er så omfangsrigt at jeg selv med Findus tænker kondition på flere planer, og der er altså en snært "ironman for hunde" over programmet.

I går løb Findus for anden gang til træning en hel A-bane, og første gang med den rigtige længde på alle udslag (dog har vi pillet figuranterne ud, da han har en heftig tendens/vane til at gå ALT ALT ALT for tæt på dem stadig). Han virkede liiiidt træt bag efter, det var også lunt. 

Så i dag tænkte jeg, at jeg ville prøve at udfordre konditionen en smule.

I formiddags knap 7 km cykeltur, til middag lidt træning af rundering på den døde genstand (som han "sjovt nok" også går for tæt på), hertil aften lydighedstræning (FUUUCK han var stjerne!!!) ....og så sluttede vi lige af med 500 meter spor (knap så stjerne, men det er okay, det var ikke målet med denne træning)..i morgen hviledag med hygge gåtur, leg og godbidstigning :-)

Jeg er vild med at arbejde med Findus, han er så på, så interesseret i at gøre det jeg prøver at få ham til, vores succes, afhænger ene og alene af mine evner til at kommunikere klart og tydeligt til min hund. Den anden vej er der aldrig problemer! :-)

mandag den 16. maj 2016

Tollerdays 2016


 Hvert år afholdes der i Tollerklubben et arrangement hvor en masse tollerfreaks mødes og dyster om hvem som har den bedste toller inden for forskellige discipliner (jagt, udstilling, lydighed og schweiss-spor).

De andre år har vi stillet op i kampen om trippelpokalen, ved at stille op i tre af de fire forskellige discipliner, men jeg har måttet sande at jeg hverken har en jagt eller udstillingsmodel...tilgengæld har jeg en meget fin lydighedsmodel af en toller. Så de to foregående år er vi stukket af med Danmarksmesterskabet for tollere i lydighed, først i LP1 tilbage i 2014, og så i LP2 i 2015...begge gange endda som klassevindere (da andre racer også kan stille op i lydighedsprøverne), hvilket jeg selv synes virker ret overlegent.

I år valgte jeg kun at stille op i lydighed, primært fordi der vil være for meget at arbejde på i jagtprøverne, da vi også bruger forholdsvis meget tid på vores første-prioritets-sport: DcH-programmet.

Selvfølgelig ville det være sejt at vinde igen i år, i en ny klasse, i det nye program... (man kan kun vinde en gang i hver klasse, så skal man stille op i næste klasse, altså, enten i LP3 eller slet ikke)..

Til gengæld målet var at hive DM titlen (stadig kun for tollere) hjem, men vejen til målet var at fokusere på det der altid er fokus på under selve prøven, FINDUS!

Det lykkedes rigtig godt.

Opstarten på prøvedagen forløb fint, vi overnattede på en campingplads ca 30 minutters kørsel fra prøvepladsen. Vi kørt i GOD TID, ud og gå et kort skovspor (ca 250 meter), vi skulle først op efter frokost, så for at han ikke skulle gå helt død i hovedet inden der var LP på programmet.
Efter at have set videoen tror jeg dog, at både Findus og jeg var lidt smådøde i hovederne..vi gør begge det vi "skal", men det er ikke super skarpt og fokuseret at se på.
Altid godt at have noget at træne på, selv når det er gået godt :-)

Prøven kan du se her:

Og point og kommentarer er der her.

Vi tilbragte hele weekenden/Pinsen i Nordjylland, som er vildt smukt, og bakket...Vi kommer gerne igen, for der har været skønt hundevejr, og vi har set en masse dejligt hundearbejde og en masse skønne venner og bekendte.

Næste LP3 er i Vamdrup den 21/8 vi glæder os, og håber at få trænet på nogle af hængepartierne vi tilsyneladende stadig har. Så håber jeg at vi snart får styr på transport til Bornholm..og at vi holder vores kval. plads til DM.