onsdag den 26. december 2012

Endelig hjemme!

Smukke dreng med smukkeste grønne øjne
Findus fortæller om alle de sjove ting han synes vi skal lave sammen, mens jeg smiler til Grete
Endelig oprandt dagen hvor bette Findus skulle med hjem!
Heldigvis var der to gange juleaften forud for afhentningsdagen så det føltes som om at tiden gik lidt hurtigere ;-)

Skovtur til indhegningen i Lellinge, der trænes at køre i bil, og regler om at blive i bilen til man bliver løftet ud, og så at komme ud forskellige steder.













Indtilvidere har vi brugt tiden på at få trænet lidt "tænd/sluk", en lille smule target, lidt "elefant", lidt skuldertarget/plads. Vi bruger også meget tid på nus og bare hyggeleg :-)

Lidt hårdt at flytte hjemmefra, men mange gode gemmesteder

 Findus har klaret det formiddabelt, han har haft rigtig godt af at være en af de sidste hvalpe i kuldet som blev hentet, så han nu hurtigt kommer "ovenpå" i nye situationer, og gerne er langt fra mig også. Emma ligger jo nærmest på mine fødder hele tiden, mere eller mindre, og går jeg fra et rum følger hun gerne med, det gør Findus ikke.....endnu ;-)
Emma er ikke imponeret af Findus tissetrick..
Det går okay med renlighedstræningen, han går oftest selv til døren ud til haven og skraber med en pote, så han kan komme ud og gøre det han skal. Vi skal dog lige have forstærket det lidt mere, for det er altså ikke hver gang han gør det.
"Her kommer jeg!" 
En fantastisk lille fyr, men MASSER af energi og krudt, arbejdsiver og madglad
Nyklippede klør, forpoter i går, bagpoter i dag, det er nemlig ikke så længe at sådan en lille vaps er søvning..
Fælles formiddagslur i stuen, dejligt blødt tæppe
Emma legede en smule med Findus i haven, hertil eftermiddag, men da hun ofte leger med lyd på blev han helt forskrækket, hvor han kommer fra er lyd vist kun et skældud signal.. så det skal han lige vænne sig til :-)

mandag den 17. december 2012

Lidt fotos.. en uge til vi skal hente Findus

Fra vores visit den 9/12

Fra den 15/12, 8 uger og en dag (Foto:Grete Munch)
Jeg er ved at være helt klar til Findus, og glæder mig meget til at gå "ombord" i hvalpelivet.
 Der er faktisk en del jeg vil gøre anderledes, men der er også meget som kommer til at gå igen, eks. skuldertarget til plads position, betingning af klikker fra dag 1 og at arbejde/lege med mig for føden... Jeg kommer til at fokusere meget mere på socialisering og miljøtræning end jeg har gjort med Emma, Emma har været så artig at hun har gjort hvad jeg bad hende om, selvom hun havde mere brug for at tjekke omgivelserne ud, det har jeg bare først set bagefter.
Jeg har på fornemmelsen at ham her godt kunne finde på at droppe arbejdet for at være sikker på omgivelserne, så han skal ud en masse steder og lære at sådan kan verdenen også se ud og den er okay.
Han kommer senere til at lære legen "SE EN ......... !" hvor man skal spotte ting man er utryg ved og få en godbid, på den måde vil han have lettere ved at få og holde fokus på mig, når det ikke er et krav, og at han ved at han må se på det der lige gør ham utryg eller lign.
Fra den 16/12, 8 uger og 2 dage (Foto: Grete Munch)

Jeg kommer til at fokusere MEGET mere på attitude end på præcision, hvor jeg med Emma havde præcision som hovedpunkt, når det er sagt kommer der til at være præcision visse steder, eks. ved at indlære bevægelsesmønsteret i stillingsskifte og positioner under gang, men alt sammen med attitude, glæde og spass!! Jeg har nogle skønne indre videoklip af hvordan en hvalp skal se ud når han synes det er sjov at være med :-) og jeg kommer til at smile bare ved at tænke på det.


Nu må det gerne bare blive tirsdag den 25/12... men det går nok helt af sig selv ;-) ..det plejer det.

onsdag den 12. december 2012

Den søde ventetid

Hvalpegrej hvordan er det nu lige man gør?
Det er efterhånden mange år siden jeg havde hvalp sidst, til gengæld fik jeg den gang tre i rap..
Balder (min første hund) fik jeg i juli 2005, Sif (min finske lapphund) hentede jeg ligeledes i juli 2006, Emma kom januar 2008, dvs. der var mellem 1 og 1,5 år i mellem jeg fik hvalp. 
Så alt var frisk i erindringen, nu er det næsten 5 år siden jeg sidst havde hvalp, der er mange ting jeg er blevet klogere på, men også nogle ting jeg har glemt (som jeg prøver at komme i tanke om nu, blandet med den nye viden).

Indtil videre begrænser jeg det til det "praktiske": 
  • Bestil hundetegn (tjek!)
  • Køb hundekurv (tjek!)
  • Køb evt. legetøj hvis du ikke kan lade være (tjek!)
  • Anskaf bur til at hvile i til prøver/derhjemme (tjek! det stod på loftet, har ikke haft brug for det til Emma)
  • Sørg for at der er plads til Findus i bilen (tjek! har lige i dag klippet et nyt stykke "wetbed" til så det dækker hele bagagerummet, og flyttet midtergitteret så der er plads til Findus i den ene side og Emma i den anden)
  • Køb storesøster gave til Emma (tjek! Emma får et dejligt røget kødben i det øjeblik at Findus kommer hjem)
  • Tilmeld til hvalpehold (tjek! og tjek! Findus er tilmeldt både hos Sydkystens hundeskole og Johannas Foundation hold!)
  • Bestil forsikringer (ups!... det kommer i morgen)
  • Hvalpesikre hjemmet (ups!.. det kommer OGSÅ i morgen, vi har vist lidt kabler og ledninger som skal af vejen)
  • Foder (øhm.. ville helst fodre med "olivers selected fish" som Emma får, men de laver det ikke som hvalpefoder, så det bliver nok Hennes Petfood hvalpeudgave, så der kommer fisk i alligevel)...

Der er lidt vej endnu, så det er nok meget godt at der stadig er knap 12 dage og 20 timer til Findus skal hjem, men jeg glæder mig stadig :-)

Til jer som jeg har fået fortalt at det er en retriever jeg skal have, må jeg lige henvise til Hanne fra Tvindelstrup Tollers som er meget klog ud i jagtarbejde med tollere.. hun har en artikel om tollere, som jeg læste i går.. i virkeligheden er tollere lidt en blanding af spaniels og kooikere, meget interessant, artiklen kan I læse her. Jeg tror dog nok at det hele skal gå alligevel ;-).

Seneste foto Findus taget af kennelmor Grete Munch

søndag den 9. december 2012

En "lille" søndagsudflugt

I dag stod der hvalpenus på dagsordenen... nårh ja og snestorm :-)
Den lille nus var så træt at man kunne sidde og nusse med ham,
 uden at blive piratfiskædt i hovedet :-) skæppe skønt :-)
I skrivende stund er der 15 dage og 17 timer til Findus skal med hjem.
Vi var på visit i dag, engageret hvalpekøber, med MEGET forstående chauffør, hund og søn, de blev alle slæbt med på en 672 km lang køretur i snestorm i dag :-) Efter to timer med nus, snak, udlevering af hvalpetest (meget spændende) samt en hel del fotografering vendte vi næsen hjemad igen. Det var en dejlig tur, især vores to timers pause hos Grete og Bjørn, som gang på gang åbner deres hjem for os hvalpekøbere og svare tålmodigt på spørgsmål vi måtte have.

Gustav var med for at se på hundehvalpe
 så han kan forstå hvad der snart flytter ind hos os :-)
 Emma var også med, hun er ikke så vild med hvalpe, eller vild med andre hunde generelt, de to tæver i huset var lukket væk i starten, så Emma og Findus kunne hilse uforstyrret.
Jeg tror de nok skal finde hinanden når han kommer hjem, for han er ret forsigtig med hende, det går nok over med tiden.
Rune var med som chauffør og hvalpenusser, og fotograf..


"Det skal ikke være et hvilket som helst kys, det skal være
et kærlighedskys!" (Den lille havfrue)

Findus synes vist ham Gustav er en spændende fyr, måske
fordi hans bluse lugtede så dejligt af leverpostejsmad?
Jeg glæder mig endnu mere til næste tur til Hobro, for der skal vi have Findus med hjem, det bliver SÅ dejligt.

lørdag den 8. december 2012

Velkommen til mig!

Her er jeg Fantastiske Findus,
AKA Mariendals Red Nose Atka... blot 6 uger gammel
Det er vigtigt at prøve forskellige ting når man er en lille hvalp 
Her bærer jeg for eksempel lige på en vinge..
Her flytter jeg lige en due, den har sådan nogle smarte hvalpe"håndtag"
så man slipper for at skulle flå fjerene af den, smart!
Jeg flytter ind hos min nye familie den 25/12 2012, jeg glæder mig meget til at skulle bo på Sjælland sammen med min nye familie.
Jeg er født den 19/10 hos Mariendals Red Nose. Min mor hedder Kia og min far hedder Snoddas.