torsdag den 26. maj 2016

Vi har lagt os i selen, sat os i sadlen og skruet vores hoveder på!


Vi giver den gas, jeg prøver ud fra bedste overbevisning at træne så mange små detaljer jeg kan. Samtidig prøver jeg også at træne Findus i at have prøveform, og det er selvfølgelig primært prøveform til A-klassen.

Som tidligere nævnt i bloggen, så har jeg virkelig fået respekt for DcH programmet, udover jeg elsker de hundrede tusindevis af udfordringer, som jeg får som fører, så er det også virkelig udfordrende for hundene, selvom jeg synes det virker en smule ekskluderende i forhold til visse racer. Det er jo ikke forbudt at stille med en malteser, jeg tror bare at der er ufattelig langt imellem malteserne i A-klassen.

Hvorfor så det? Jo, fordi programmet er bygget op primært om nogle brugshundeøvelser, altså evnen til at arbejde delvist på egenhånd, og delvist lytte til føreren, arealerne er så store at der er udfordring for selv store eller mellemstore hunde, og programmet er så omfangsrigt at jeg selv med Findus tænker kondition på flere planer, og der er altså en snært "ironman for hunde" over programmet.

I går løb Findus for anden gang til træning en hel A-bane, og første gang med den rigtige længde på alle udslag (dog har vi pillet figuranterne ud, da han har en heftig tendens/vane til at gå ALT ALT ALT for tæt på dem stadig). Han virkede liiiidt træt bag efter, det var også lunt. 

Så i dag tænkte jeg, at jeg ville prøve at udfordre konditionen en smule.

I formiddags knap 7 km cykeltur, til middag lidt træning af rundering på den døde genstand (som han "sjovt nok" også går for tæt på), hertil aften lydighedstræning (FUUUCK han var stjerne!!!) ....og så sluttede vi lige af med 500 meter spor (knap så stjerne, men det er okay, det var ikke målet med denne træning)..i morgen hviledag med hygge gåtur, leg og godbidstigning :-)

Jeg er vild med at arbejde med Findus, han er så på, så interesseret i at gøre det jeg prøver at få ham til, vores succes, afhænger ene og alene af mine evner til at kommunikere klart og tydeligt til min hund. Den anden vej er der aldrig problemer! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar