Siden sidst..


Emma og Findus har fundet hinanden, i hvert fald udenfor, når Findus er lidt træt og Emma er frisk.
 Siden sidste mail er vi startet på hvalpehold, er kommet videre med spor, og får trænet mere på socialisereingen.
Min helt egen hoppeloppe!
 Det går meget godt med sportræningen! Han var ude at gå spor i torsdags, i Ballerup/Risby.
Et kogt kyllingespor på ca. 10 meter, det gik rigtig fint, det var lidt koldt signalerede han, men han spiste derud af, og Sus var også godt tilfreds, og mindede mig om at den daglige sportræning de første 8 dage ikke var noget som SKULLE gennemføres, sportræningen skal først og fremmest være en POSITIV oplevelse!

Fredag blev det til ca 10 meter spor i læ fra huset, han klarede det fint, men var SLET IKKE færdig med at gå spor da der ikke var mere spor, han forsatte med at sniffe rundt :-)

Lørdag var vejret fantastisk, og jeg fik lyst til at teste ham på et halvt cirkelspor, da han er lidt lille skal sporet ikke være SÅ langt, derfor brugte jeg min 5 meter line, normal bliver sporet svære jo mindre radiusen er på cirklen, men han klarede det med høj hale, næsen i jorden hele vejen rundt, han gik over 3 godbidder, ikke okay, men det er tilladt.
Resten af formiddagen blev brugt i haven med kameraet...skøn hund MEGET fotogen!
Mere hoppeloppe
 Søndag var det tid til hvalpehold hos Paul Lysholdt og Sydkystens Hundeskole. Det er LÆNGE siden jeg har gået på hvalpehold... med en hvalp.... Først lavede vi kontaktøvelser, det gik fint, trods VÆLDIG interessant gulvtæppe, belønning skal være bedre end forstyrrelser! Hvis den er det, så er der ikke længere tale om forstyrrelser. :-)
Hoppeloppe med stritører... 
Dernæst håndtarget, da vi havde lavet lidt af det faldt den søde Findus i søvn på sit tæppe, og der sov han så resten af tiden mens de andre hvalpe fik lov at starte på: "face", "balje", "indkald"... vi nåede lige at nappe et indkald med, men ellers fik jeg lov at se hvad der kan ske når tollerhvalpe kaster sig ud i hvalpeøvelser, så jeg kunne gå hjem og træne med en FRISK hund! :-)
Jeg kan konstatere at vores "afslapnings"rutine virker over al forventning.
Inden vi kørte hjem fik Findus lov at tage en lille svingom med sin bror Kenai :-) Det var bare dejligt.
SÅ SMUK er han...i hvert fald i 
 I dag mandag stod den på lidt socialiserings træning og endnu en gang spor , 3/4 cirkel rundt, virkelig flot og samme "glade og lidt skuffet over at sporet er slut" attitude bagefter! :-D så fedt! på onsdag træner vi med Sus igen, jeg håber at Sus kan se hans fremskridt, det er jeg nu ret sikker på at hun kan.
...OG FRÆK!
 Senere gik en lille tur til Køge Torv (havde egentlig tænkt mig vi skulle til Ejby skole, men det bliver så i morgen)... han fik hilst på en ældre dame og en småberuset mand, jo jo, det er godt at være forberedt på at hunden kan hilse på lidt forskelligt ;-)
Men, mest smuk!
 Hjem og slappe af.. og det går rigtig godt med det, Emma får lidt fritid fra Findus indimellem. Så får hun lov at ligge i sofaen mens Findus og jeg går i stuen eller på mit værelse :-)
Med ganske få dårlige vinkler :-)



Legetid med Emma.... Endelig :-)


















Kommentarer

Populære opslag