Men det hele er jo langt fra lydighed


Nu går det hele ikke op i LP for Findus og mig, vi træner lidt tricks, men især træner vi videre på DcH øvelserne til A-klassen. Jeg er ude og suge til mig af dommerkommentarer, især i eftersøgningen, da det er en meget ny øvelse for mig. Det er super fedt, indtil videre har jeg været med på to eftersøgninger med to forskellige hunde som var inde hos forskellige dommere.
Det at finde ud af om ens egne ønsker til den "perfekte" eftersøgningsøvelse ligner dommernes, og så er det jo også vigtigt at finde ud af HVOR meget/lidt dommerne bifalder eller straffer at man hjælper og støtter hunden undervejs. Jeg tror faktisk at jeg er nogenlunde på vej, med mine ønsker til hvordan øvelsen skal se ud...der er stadig en god mængde træning forude før vi er i mål, men retningen har vi ;-) 

Vi træner også meget spor. Endelig tror jeg, at jeg har fået "forklaret" Findus hvordan man starter på et A-spor....vi har jo søgt spor LIGE ved startpinden i B-klassen, så det er lige med at have fiffet til hunden for at få den til at fatte at der altså IKKE er noget spor der. Til træningen i onsdags, så han meget overbevisende ud på de mange opstarter. Der var heldigvis lidt fifs til mig i forhold til den lange line, og hvor jeg skal opholde mig. ...Vi fik endda ros for at hans tempo (sikkert mest takket være min evne til at holde ham lidt tilbage) er blevet lidt langsommere...Vi forsætter den udvikling.
Min spormark er desværre ikke helt på mit bord mere, da jeg ikke kan få kontakt til bonden, og så kan jeg ikke høre hvem der nu har jagt-ret på markerne. Derfor træner vi mest spor her på vores vej og byggegrundene, det er ikke optimalt, langt fra..men dog bedre end slet ikke at få trænet :-)

Jeg nyder virkelig at have de to programmer at arbejde med, og en smule rallytræning bliver det også til, men rallyprøverne holder vi lige lidt igen med, han skulle dog gerne blive RØM i 2016 eller 2017...det kræver dog nok at vi melder til nogle prøver. Nu hvor jeg er begyndt at konkurrere med Emma i HTM (FS) har jeg dog nok at se til, både med at finde tid til prøver og økonomi til begge hundes konkurrencer.

Absolut yndlingsbolden i øjeblikket fra Kong

Kommentarer

Populære opslag