En officielt MAX glad fører..



Selvom det var en uofficiel prøve :-)

Det har været nogle travle dage for min fantastiske tollerdreng, og jeg er bare SÅ glad og tilfreds med ham, og først og fremmest vores samarbejde.

Lørdag var vi som tidligere skrevet til brugsprøve som Findus bare lige klarede!
Søndag var vi til udstilling, jeg var godt klar over at han udstillingsmæssigt ikke er "klar", han er stadig meget høj i bagparten, som dommeren beskrev som "højtstillet" og generelt ligner han ikke en flot og tung hanhund endnu.. de fleste af hundene i den yngre "juniorklasse" var MEGET bredere og lavere at se på end Findus... så jeg var rigtig godt tilfreds med et "Good" og et gultbånd...Vi er også tilmeldt udstilling til Tollerdays i Horsens den 1. juni, og jeg regner ikke med han når at blive mere "perfekt" inden da, så endnu en "Good" og så holder vi i hvert fald 2 års pause fra udstillingsringen, så sjovt er det heller ikke at give over 200 kr. for at få at vide at dommeren ikke bryder sig om hundens udseende. :-) (jeg er helt med på at der er en grund til at hunden skal se ud på en bestemt måde, i forhold til at kunne bevæge sig økonomisk, og holde til det arbejde som vi udsætter dem for!)

Mandag skulle vi allerede igen ud og samarbejde, nu indendørs i en hal Findus ikke har været i siden en gang i januar eller noget i den stil. Denne gang i en omgang lydighedsprogram. Da jeg tilmeldte mig vidste jeg faktisk ikke om jeg ville gå op i det fulde program, men faktisk er der sket rigtig meget med Findus' udvikling og forståelse af øvelserne, og til vores træning hos Johanna har vi efterhånden kørt alle øvelserne igennem et par gange og det er gået FANTASTISK næsten i alle øvelser HVER gang!

Tandvisning 10 (Jeg synes ikke han kunne dreje hovedet så meget til venstre som han plejer, det må Thomas lige se på)

Lineføring 10 (det gik fint, jeg synes selv der var lidt flagren hist og her i nogle omkringvendinger (men ikke på LP1 niveau!))

Stå 10 (han bliver ved med at stå skæv, selvom jeg synes vi har trænet det)

Spring 10 (jeg synes han sad en my skæv i afslutningen, men slet ikke så udtalt som det har været)

Stillingsskifte 9,5 (Jeg gav ekstra kommando, fordi jeg ikke så at han lige tabte tråden et øjeblik og skulle se et eller andet til højre for ham, så ved jeg det, ikke give signal før han kigger, hvilket vel egentlig er et generelt krav når vi er i ringen og igang med en øvelse, konstant kontakt)

Indkald 9,5 (Han endte med at sidde skævt foran, længe siden han har siddet så skævt :-/, han ramte også mine tæer, jeg har trænet det efter og der er ingen problemer med det, så tror det er noget med rutine, og så at jeg var lidt nervøs til prøven.)

Næseprøve 0 (inden vi startede prøvede jeg at give godbid (frikadellestykke) for at dæmpe ham lidt, men jeg tror at det var en lidt for spændende godbid, og så er det også noget tid siden vi har trænet næsesøget, vi har været meget optaget af brugsprøven, så nu skal der lige trænes på det, men det har altså ikke været et problem før)

Dæk 10 (Han lå SÅ flot i hele tiden ikke noget med at vælte ud på siden!)

Helhed 9,5 (fordi vi fik 0 i næsesøget, jeg synes selv at han var en DRØM at have med på banen, han kammede ikke over på noget tidspunkt, gik ikke i snus og han synes det var sjov, masser af glæde og spas, jeg er MEGET MEGET MEGET tilfreds med ham!)


Så nu glæder jeg mig ret meget til den udendørs officielle prøve i Horsens om en måned! :-D Uanset resultatet så bliver det fedt at gå i ringen med min dejlige tollerdreng!



Kommentarer

Populære opslag