Så er vi ligesom i gang...

Et styk slidt E hund ;-) 
Dagens program: E konkurrence i Haslev.
Såååå dejligt at være i gang igen..Stadig en kæmpe ære at få lov at konkurrere i denne hårde klasse. Og en KÆMPE TAK til alle frivillige og dommere, uden hvem det slet ikke var muligt at lave konkurrencerne! 
Jeg er vild med at Findus og jeg begge nyder alle øvelser og hinandens selskab, det er det absolut bedste! At der så virkelig er tale om et langt program, og ikke bare et par minutter eller 10 er totalt bonus!
Dagen i dag, startede med feltsøg, absolut yndlingsøvelse for Findus.. så han var veldig i hopla der! 
Dernæst lydigheden, som altså også kører rigtig godt i øjeblikket.
Så var der er en god del venten, inden vi kørte i skoven til eftersøgningen, som også startede med en god times ventetid. 
Inden vi gik ind var der lidt snak om skjul som var blevet brugt, og stadig lå der, hvilket er ok i følge reglementet, men bare ikke giver mening hvis man ved noget om hundearbejde. 
I eftersøgningen skal hundene finde en skjult figurant, og finde en let skjult genstand. Så hvis der må ligge hele skjul (liggeunderlag og kamouflagenet) som har fært af figurant, hvordan skal hunden så kende forskel på skjul med fært og en tilfældig genstand som kan være alt fra kufferter, til børnecykler, ridesadler, mælkejunger osv.. de skal reagere på færten.. 

Findus er noget ukontrolabel i starten af eftersøgningen..han er meget "målbillede"bevist, og VED han skal finde figuranter, problemet er bare at han har fået et billede af at feltsøg og eftersøgning er næsten det samme, så han går reelt set af hånd, for selv at finde figuranterne. Det er ikke sådan jeg ønsker at se ham løse øvelsen. 
Men da han har fundet figuranten bliver hans søg noget flottere...
Han finder et af de tomme skjul, gøer to gange, går ind i det og sidder fast i kamouflagenettet, da han har øffet lidt rundt inde i skjulet i 10-15 sekunder spørger jeg dommerne om jeg må gå op og befrie min hund for skjulet. (Man kan se han prøver at komme ud)...det får jeg lov til, han får dog befriet sig selv inden jeg når derop. 

Derefter kort pause da der kommer hundeluftere på stien...et par udslag mere,  så kommer der to løbere, så lidt mere pause...og så kan jeg se at vi er ved at være nået bunden af banen, så jeg står lidt mere stille...og Findus når efter yderligere to udslag ud til den døde genstand, han kommer dog ikke i gang med at gø så hurtigt som jeg gerne så. Men da han kan se mig fra den døde genstand får han fundet ud af at bjæffe og vi får endelig den døde genstand. Fedt! fordi han altså stadig ikke vægter den så højt som figuranten. Vi får ret flotte point i forhold til den følelse jeg har undervejs...men hjem og træne mere på at han kommer når jeg kalder, og at han i hvert fald forsøger at løbe der hvor jeg beder ham løbe. 

På det her tidspunkt har vi fuldt hus, undtagen i apport 9,5 og eftersøgningsløbet på 9,5 ...så lidt svært at være rigtig skuffet, selvom han altså ikke helt lever op til mine ønsker for hans løb, som var værre end til træning. 

Ud til sporet og atter vente de der 1,5-2 timer...

Sporarealet vurderede jeg til at være dejlig grønt,  svært fordi det for ikke så længe siden det blev gødet med rigtig dyreafføring...og fordi at græsset som var afgrøden stod meget i rækker og var højt, så det vekslede mellem at være næsten jord og græs i striber. 

Start op i medvind, så jeg forventede egentlig at det nok skulle gå. Findus havde dog fået fært af sidste genstand (det vidste jeg så ikke på det tidspunkt) så han trækker mig ud af sporet, ned mod genstanden (et stykke gulvtæppe), og vi bliver kaldt tilbage, jeg sætter ham på igen, og denne gang kommer han den rette vej ud af startboksen. Først en spids, og så går sporet lidt diagonalt på såretningen, men han finder første genstand. Ned til første knæk og så en genstand mere, som han altså glemmer at komme tibage til mig med tsk tsk... ned mod andet knæk begynder han at rode ret meget, så jeg genstarter ham, selvom han egentlig arbejder med sporet, men det er meget løst og højt han går med snuden, så jeg vil heller sikre mig at han starter op hvor der ER spor, og så miste de point det koster. 
Han finder andet knæk, og så er jeg faktisk lidt i tvivl om hvad der sker, men en del flere knæk og til sidst en spids, som slutter ved gulvtæppe..som jeg af bar lettelse glemmer at løfte op. tsk tsk, FY fører! En glad og MEGET træt hund..tilbage og slutte af med kun 6 minutters gruppedæk, som efter sådan en dag ikke er en udfordring at blive i...dog falder han ikke i søvn ;-) 

Vi ender på en anden plads, hvilket jeg er fint tilfreds med...men mere sportræning og så lige mere tænkeboks med den der eftersøgning...hvordan finder jeg en fin balance i lydigheden uden at det smadrer hans billede af at skulle finde figuranter (der er ALDRIG figuranter i arealet til træning...men måske skulle der være det, så billedet bliver mere ens?) 


Findus med den fine pokal! :D 

Ret blæret pointark hvis du spørger mig ;-) 


Lidt træt? 


Du er min soulmate Findus, uanset hvordan du løser spor og eftersøgning :D Den bedste hund i hele verdenen. 

Kommentarer

Populære opslag