Når det bedste man kan præstere...


...Lige præcis er godt nok!

Hyggetur i skoven ved Køge å efter dagens SM.

Så er årets tre konkurrencer overstået...Første år i E-klassen for både Findus og mig. Mine forventninger til vores pointmæssige resultater, kunne ligge på et meget lille sted, det er jo E-klassen, KÆMPE stort program, mange mange mange momenter, og krav om at både hund og fører formår at have fysikken og hovedet med sig en hel dag! 


 I marts var vi til første konkurrence i Haslev, Findus var den sejeste, alene at få over 300 point, og se hans måde at knokle for mig hele dagen var for VILD en oplevelse, at gå på et E-spor bag hunden, se halen og tænke "prøv lige at se os gå E-spor!" ...det er svært ikke at smile fra øre til øre der! Vi ender i Haslev med at få 348 point, og jeg er SÅ SÅ SÅ stolt over den debut!

 Årets anden konkurrence lå i Helsingør ca en måned senere, der var nogle ting fra første konkurrence jeg havde taget til mig, men det er stadig et stort program, og meget kan ske. Vi var super gode hele dagen i Helsingør, men Findus "kikser" den døde genstand i eftersøgningen (aller sidst på dagen), jeg tror det er fordi han ikke kan se mig fra hvor den står, og så bliver usikker. Det var lige 30 point der røg på det alene...
I Helsingør slutter vi som nummer 3 på dagen, med flotte 352 point ud af 400 mulige.
Derfra har vi så haft en LAAAANG sommerpause.. april til september, ikke med min gode vilje, men med den sommer vi har haft, har det nok alligevel været lidt ok. Vi har ikke trænet så mange øvelser, men mest trænet kondi ved stranden ved at kaste ting i vandet som han skulle hente, det har holdt ham kølig og i god form.. den hund kan blive ved og ved og ved!
I dag var årets sidste konkurrence, ud af de tre der var i kredsen (vi har en lokalkonkurrence/klubmesterskab i november), det var også SM, som vi dog ikke var i nærheden af at kunne vinde. Det var også sidste chance for at kvalificere sig til DM (de tre bedste resultater fra året i kreds og landskonkurrencer tæller)...da vi kun havde haft 2 konkurrencer var det svært at sige hvor man lå, samt at mange andre fra kredsen også kun havde 2 resultater på det her tidspunkt.
Vi skulle vitterlig sparke RØV pointmæssigt for at have en chance for det der DM og samtidig skulle konkurrenterne helst være lidt dårligere...på mange måder minder det lidt om kvalifikation til slutrunder for fodboldhold osv.

Vi startede på  feltsøg (hvilket egentlig er Findus absolutte yndlingsøvelse, så den kan jeg bedst lide at slutte på, men sådan er det jo bare. Det var i grønt tæt  40 cm højt græs, ikke SÅ meget vind, men ok. Svært areal for hundene, da genstandene ikke på samme måde som i en skov kan afgive fært når det ligger langt nede mellem stråene, det gør at hunden nærmest skal løbe med næsen over genstanden for at få færten af den. Arealet er 70x70 skridt stort... det er et stort areal, fire genstande skal findes på 10 minutter.
De første tre genstande finder han på relativt kort tid. Jeg tænker hvor han IKKE har været og prøver at hjælpe ham til at søge der (vi må kun bevæge os på den ene side dommeren har vist os), og så må vi gå langs med den og se om vi kan hjælpe, men vi ved jo ikke hvor genstandene er. Efter hvad der føles som evigheder finder Findus heldigvis den sidste genstand, og vi indkasserer 2X10 for feltsøget, min dygtige hund som knokler og knokler og altid stoler på at hvis jeg siger der er mere, så ER der mere!

Afsted mod sporarealet...sikke en oplevelse!
KNASTØR stubmark, der var sprøjtet mod urkudt, der var kalket, og der var IKKE faldet vand hverken fredag eller lørdag hvor resten af landet ellers har fået et par dråber...tilgengæld blæste det relativt meget...så den smule fært sporlæggerne satte blæste delvist væk med den løse jord øverst.
Vi var tredje hund på, første hund havde løst sporet super flot i forhold til forholdene, anden hund blev stoppet efter første knæk.
Så var det vores tur.
I startboksen har vi de to foregående konkurrencer kun fået 7, det ville jeg gerne gøre bedre i dag, så jeg forsøgte at støtte Findus UDEN at give kommandoer (det er nemlig dem vi er blevet trukket for), men det var SVÆRT at finde sporlæggersfært.
Han kommer dog ud i linen (15 meter :-o ) Og så mister han færten igen og laver lidt rundering, men kommer dog på igen... og så går det faktisk ret pænt op til første genstand...første knæk går han over, men finder selv andet ben... finder også anden genstand...og så går han lidt for tidligt af inden knækket.. men jeg får halet ham ind og sat ham på sporet igen. Andet knæk tager han så pænt, og så går det ned mod første spids, som han faktisk løser ret pænt, det er lidt grimmere med anden spids, men han løser det... Så finder han tredje genstand, og så er det som om han glemmer hvad han laver, for han går og går...og jeg SKULLE have stoppet ham og sat ham på hvor jeg stod, min teori er at han kigger på pinde...
Så vi får desværre en tilrettevisning, den koster 2 point (spor er faktor 8...så det er 16 point puf lige der!) ...
Resten af sporet tager han så fint og kommer med de sidste genstande. :-) Vildt stolt af hans indsats, og tildels af min egen indsats.. :-)

Tilbage mod pladsen, så skal der være stuedressur (lydighed ;-) )
Vi startede med fremsending, den har vi bakset lidt med, Findus leder efter sin bold, og hører ikke dæksignalet. Vi træner dette moment særskilt, men mangler lidt endnu. Så da jeg giver dæksignal vender Findus rundt og begynder at løbe ind mod mig.. hurtig ekstra kommando, som koster 2 point avs .. men han dækker pænt der.. så 8 point
Så er det FVF, han går såååå smukt, ingen skub, ingen hæng, ingen piv.. WOW! Det faldt i smag hos både hundefører og dommer 10 point
Apporter, lille nylon var første apport, og jeg får spasserkastet den...og anden apporten er en alm. 400g træapport...han finder på mirakuløsvis den lille nylonapport hurtigt, og kommer tilbage med den, så ud til den store træapport.. og pænt tilbage med den..  10 og 10...
Så springapport, med træapporten og sit som position med apporten.. ingen problemer der, han er sgu så sej den lille røde loppe!!!! 10 for den
Så er der kun stå-sit-dæk i løb tilbage.. altid lidt spændende..da jeg trænede det i mandags tog han ikke ståen.. i dag 10 -10-10 :D

Næsten fuldt hus i stuedressuren, du er såååå skrap Findus!

Så var det allerede tid til dagens næst sidste øvelse, eftersøgning i skoven.
Det viste sig at være en dejlig kort bane, Findus kunne dog godt have løbet længere hvis det havde været nødvendigt...men han løber rigtig pænt i de første ben, hvor han ellers sommetider går på figurantjagt, ikke i dag!
Vi får lavet de første 6-7 udslag ned gennem midterlinjen, og så får han fært af figuranten, det er guld værd at kunne læse sin hund i det her program!! Så man tøver lige lidt med at kalde, når han går i "opsøg fært" mode!
Flot glam ved figuranten! Vi forsætter ned mod den døde med zig zag på højre og venstre side af midterlinjen...vi når dog kun 4-5 udslag mere før Findus igen går i "opsøg fært" mode...og jeg tøver...og bum, der stod en støvsuger "vov...vov................(puha kom nu, vi vil have 6 glam!)........vov...vov.......vov..vov...vov..vov..vov...vov" YES!

10-10-10 for eftersøgningen! :D

Sidste øvelse er gruppeafdækningen!! 10 minutters spild af min hunds liv! (10 minutter hvor vi er tvunget til at være væk fra hinanden ;-) )
Han får lov at komme i en god gruppe (bløde hunde som ikke har brug for at spille op til andre), så det går selvfølgelig fint, 10 point! :D

Den sejeste dygtigste hund!

FVF 10
Stå  10
Sit 10
dæk 10
gruppedæk 10
apport #1 10
apport#2  10
Spring    10
fremsending 8
eftersøgningsøg 10
eftersøgningfig 10
eftersøgningdød 10
spor startboks 10
sporsøg 7,1
spor genstande 10
feltsøgsøg 10
feltsøg genstande 10

372,8 ud af 400...

Og lige præcis en tur til DM!!! Vores første år i E-klassen og så er vi udtaget til DM, jeg er edderstolt af min lille arbejdshest, men det allerbedste er at vi elsker at arbejde sammen! Vi stoler på hinanden, og vi er ligeglade med point, for vi har altid den bedste henholdsvis hund og fører med hjem! :D
Og så lige et billede fra årets første prøve i Haslev i eftersøgningen!

Kommentarer

Populære opslag