Året der gik og året der kommer!

Halvårligt oplæg herfra...

Fra vores skønne efterårsferie i Tyskland, nogle dage inden Findus blev 5 år
Det er pludselig blevet længe siden der var nyt her.
Der gik DM, Åretshund, SM i DcH, ferie og DcH klubmesterskaber i den! :-o
Vi lever livet med 150 km/t, og armene overhovedet! :) LIVET ER SKØNT!

Året her har været præget af en masse konkurrencer, både i LP, hvor målet var at komme til DKKs Årets Hund i klasse 3. Og i DcHs A-klasse hvor målet var at kvalificere sig til DM (som godt nok var placeret samme weekend som det plejer, men som i år faldt sammen med DKKs Årets Hund).

Sammen har Findus og jeg (og Emma) rejst landet rundt i Hundehuset (den lille campingvogn) og mødt en masse kendte og nye ansigter, det er fantastisk, lidt dyrt og en hyggelig hobby at have det der hundetræning.
Der har været frustrationer, eks. i DcH over "pist-væk-forsvundne"sporegenskaber, eller i DKK over stillingsskifte med trippen, eller manglende hørelse til at udføre alle positioner under gang.  Og selvom det er dybt frustrerende mens jeg står i det, er det samtidig fedt! For det sætter gang i de små grå, og i at udbygge min viden om hundetræning, øvelser, forståelse af hvad der virker eller ikke virker for Findus...og en fremtidig konkurrencemakker..?

Jeg har helt sikkert vundet det her år..nok ikke så meget i forhold til pokaler og priser, men i forhold til viden, stædighed på at få en øvelse til at lykkes, og især at min og Findus' forbindelse er blevet ekstra stærk. Lige meget hvad, så elsker jeg bare den hund!

Så, i år fik vi både titlen ÅHLP3, altså Årets Hund i LP3 (YES! Vi kom med og vi vandt!) og begge vores halve oprykninger til Eliteklassen i DcH (den første i april og den anden fik vi til årets klubmesteskab i går!). Vi fik dog ikke kvalificeret os til DM i A-klassen i DcH, men det går jo nok endda.

Hvad skal der så ske i 2018?
Vi skal i gang med at se på programmet i eliteklassen i DcH (det er SÅ vildt!), meget er det samme, men der er en del af det som er længere og noget skal også udføres på en anden måde. Det bliver sjovt at prøve. Der skal selvfølgelig også startes på indlæring af startboksen til sporet, så vi kan få det på plads inden vi får brug for det.
Jeg regner med at begynde at konkurrere i E-klassen allerede fra foråret, så vi får travlt, på den fede måde! :-D Weeeee!!

Derudover...

Til ÅH (Årets Hund), vidste jeg at det ville være vores sidste LP3, men jeg var ikke helt afklaret med hvad der så skulle ske med LP..? Jeg vidste, at jeg ikke ønsker at stille op i DKKs eliteklasse da vores niveau ikke er til det pt, og jeg ikke ønsker at bruge meget mere tid på at finpudse detaljer til øvelserne. På den anden side føltes det ALT for tidligt at pensionere os fra LP-ringene, jeg elsker jo sporten i grove træk, men først og fremmest alle de venskaber jeg har der.
Så det blev afgjort (godt med en fornuftig træner!) at vi kaster os ud i en championklasse og ser hvordan det går. Så nu venter jeg lige på en egnet konkurrence i det tidlige forår, og så får vi lige at se hvordan det går.

Så to nye klasser at konkurrere i her i 2018, det bliver så fedt og spændende...og udfordrende og måske sommetider frustrerende...men først og fremmest er jeg sikker på at det bliver lærerigt!

Endnu et efterårsferie skud

Kommentarer

Populære opslag