torsdag den 10. marts 2016

Træning af hvem og for hvem...

Jeg ved godt at jeg har sagt det før, men siger det lige igen. Jeg synes det er virkelig fedt at træne nye programmer, nye øvelser og ISÆR den slags som udfordrer mig som hundefører.
Det er virkelig tilfældet med min sportræning, og nu i øjeblikket med vores eftersøgningstræning. 
Jeg synes at både Findus og jeg har rykket os MEGET siden vi startede på det i slutningen af november. Vi har også haft god hjælp og støtte af vores træner og mere erfarende holdkammerater, det har helt sikkert også spillet ind. Endvidere har jeg ikke haft ret meget arbejde, så der har været GOD tid til at træne imellem vores fællestræninger.

 
 Det med at stå i slutningen af november og have en hund der "kun" kunne løbe 8-15 meter ud til hver side, og så i øvrigt blev virkelig frustreret over at der ikke var noget at hente, noget at finde, nogen at gø af eller andet...og lære at acceptere at det er mig som beslutter hvornår han er langt nok ude...og i øvrigt selv have svært ved at vende sig rigtig, give signal til udløb, signal til at han skal vende, huske at armen skal være oppe hele tiden, få den ned på det rigtige tidspunkt, "tage imod hunden" når den kommer retur og finde den række på den modsatte side af stien og få sendt ham lige ned af den....shit det var svært. Men jeg lærte det!


I lørdags kom så et nyt niveau af sværhedsgrad ind i øvelsen, som jeg ikke tidligere har tænkt igennem. Det at bevæge sig frem i arealet efter signal om at hunden skal vende tilbage til sin fører..Hvis jeg synes det andet var svært...uj uj uj... ;-) ...men det er fedt, enhver udfordring er en mulighed for at "vokse", hvad enten det er i livet generelt eller i hundetræning, der er altid en lektie at lære!
Findus fik lov at løbe skævt ret mange gange fordi jeg ikke havde gennemskuet at når han kommer skråt bagfra og i indlæringen, "bare" har lært at forsætte i samme retning, så skal han støttes ekstra i at han faktisk skal tage mit arm-signal om retning, og at jeg så i øvrigt skal huske at vise ham den vej. Dvs. jeg skal hjælpe ham ned i tempo, så han retter kroppen op, og kommer "vinkelret" med siden til min front, og jeg kan sende ham lige ned af en række..

Det har vi så været ude og lege med i dag, og jeg er bare så stolt af ham, han er så KLAR på at forsøge at gøre det godt, og det er så FEDT at arbejde med ham, fordi jeg bliver nødt til at "steppe up" og støtte ham, så han har mulighed for at give mig det jeg vil have... altså er det her træning hvor både hund og fører bliver klogere... jeg skal afprøve hvordan jeg uden at spilde for meget tid, får ham rigtig i position inden jeg sender ham til den modsatte side...det er SJOVT! :-) Jeg kan virkelig godt lide det, fordi der bare er kontakt afregning med det samme...enten virker det, eller også gør det ikke..og lige nu skal vi bare træne det sammen...han bumper ind i mine ben fordi han er vant til at skulle forsætte i fart, så nu skal han lige træne sæt tempoet ned, og jeg skal lure hvad jeg bedst kan gøre for at få ham til det :-) Hurraaaa jeg elsker at træne! :-D

Så svaret må være, træning af begge, både hund og fører, for både hund og fører :-) Helt glad og i godt humør man bliver.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar