Uofficiel LP2



Findus og i baggrunden Carina Enevoldsens lille  VILDT lækre WU (WhazzUp)
Lidt ind fra højre kom der lige en uofficiel LP2, Johanna havde opslået i vores gruppe, at dem som havde tilmeldt en Lydighedsprøve her i efteråret fik fortrinsret til en uofficiel LP inden efterårets lydighedshold starter op igen.
Sååå jeg tænkte, at jeg kunne da sagtens tilmelde Findus en LP2, vi ville nok ikke få plads, men heldigvis trådte en ekstra "dommer" til og vupti alle fik lov at stille op!

Jeg ved der er nogle ting vi ikke har helt styr på endnu (nok mest mig) så mine forventninger var ikke så høje...sikke en skam, for Findus han var da BARE SUPER DUPER LUPER!

Vi startede med fællesdæk, hvor Findus skulle ligge ved siden af en smuk skøn collietæve, hun var dog ikke synderligt interesseret i Findus, men havde opdrætter-afsavn, så hun lå og peb hele tiden, og gik endda undervejs, og blev lagt tilbage, Findus lurrede lidt på det, men blev på stedet... til sidst havde han et enkelt rul, men pyt hul i det, han lå på stedet i 2 minutter!!!! jeg var ved at revne af stolthed da jeg stod derude, og da jeg gik tilbage!!

Først var colliepigen på, og derefter blev det vores tur. Tak til Carina for at have optaget videoen af os i ringen.

Vi fik ikke nogle skriftlige point eller skriftlige kommentarer. Vores største fejl er nok feltet hvor han dækker efter jeg har påstået at han kan stå... øv bøv, men så lærte vi da det! :-) Jeg er vildt positivt overrasket over springet, lidt ærgerligt at han er så fokuseret på Johanna i stillingsskiftet, men ellers, super duper luper hundearbejde der! :-) Nyder at se vores samarbejde, men ikke så meget som jeg nyder at være på banen med ham! :-) ELSKER BARE DEN HUND!

Kommentarer

Populære opslag