Vi behøver ikke skyde en hvid pil efter brugsprøven..

..for vi har skudtrænet, og det gik rigtig godt.
For ca 4 år siden, ville jeg vænne Emma til skud. Jeg var RET tumpet, og fik gjort hende ret skudræd, det er acceptabelt nu og hun er ikke mærket af det i hverdagen, i december er hun en smule trykket, men kan godt gå ud og tisse selvom det er mørkt.

Det ville jeg jo for alt i verden undgå at udsætte Findus for.
Til hvalpetræffet her midt i marts blev der fyret (tror det var to skud) af, og jeg valgte klog af skade at jeg hellere ville stå på for lang afstand end for tæt på (som jeg havde gjort med Emma), så vi stod inde i gården, hvor der blev fyret af ca 100 meter ude på marken, Findus fortrak ikke en muskel, faktisk var jeg lidt i tvivl om han havde hørt skuddet, og så havde jeg ligesom noget at gå ud fra.

 Jeg fik en aftale i stand med en flink jæger, som gerne ville hjælpe os. Så i går var vi et smut i Ringsted.
Jeg startede med lige at lufte både Emma og Findus, Emma var bare med i bilen, og de fik begge hilst på jægerens skønne labrador, Sally, Findus er HELT pjattet med hende. Hun er drægtig, så jeg tænker at hun sikkert lugter anderledes og det har vagt hans interesse.
Emma kom tilbage i bilen, og jeg tog Findus med ned på marken, ca 100 meter fra jægeren.
Jeg havde legetøj og guffer med.

 Jeg spredte lidt guffer i græsset og da Findus havde spist lidt af dem og stadig snuste rundt, signalerede jeg til jægeren at han godt kunne løsne skud.
Findus løftede ikke et øre, og jeg tænkte vi nok godt kunne rykke 10-15 meter tættere på.
Skuddene blev affyret fra et haglgevær, og jeg synes at lyden var RET høj! De næste skud løftede han blot hovedet og kiggede rundt, så spiste han videre.

 Vi rykkede atter tættere på hinanden, ind i mellem legede Findus og jeg, og jeg kastede flere godbidder. på den halve time blev der skudt 18 skud, i sæt af to, så der var de der 7-9 minutter mellem hver omgang.

 Sally var også med ude, hun er jo vant til geværet og synes det var lidt sært at hendes fører ikke var bedre til at ramme et eller andet hun kunne hente, men hun signalerede kun forventning, ikke skræk, så det var nok også en god støtte for Findus.

Vores sidste to affyringer var først en hvor jægeren kastede Findus bold, mens han var lagt af, og så skød, Findus blev liggende, jægeren skød og bolden faldt til jorden, da den lå stille fik han lov at hente bolden.. vi legede lidt og lod de to tossede hunde løbe lidt rundt, og så blev de sidste to skud fyret af, Findus reagerer ved at kigge rundt i ca 2 sekunder og så forsætter han med det han var i gang med, han flytter sig ikke, han løfter bare hovedet og kigger rundt. Jægeren endte med at stå 3-4 meter fra os, så det er super.
Jeg regner med at tage en tur mere inden påske, og så en tur igen efter påske inden prøven, hvor jeg prøver at have ham i plads, men den tid den sjov. Jeg er bare rigtig glad for at det gik så godt.
Næste hund skal altså have det ind fra den er hvalp, ikke først når den er 1,5 år, selvom det gik ret godt :-)