Komplementer din hund!
Findus er ikke sååå pjattet med de der sidde tæt billeder, men tolerer det.. |
I dag har vi været til kursus hos Siri Reneé Jungersen, ved hundedagene hos Sydkystens Hundeskole. Vi deltog også sidste år hos Siri, og jeg er VILD med hendes positive tilgang til hundetræning, at det skal være fedt både for hund og fører!
Elsker at se den måde hvorpå hun får "løftet" både hund og fører gennem ros. Det er Helt sikkert noget som gavner SÅ meget, og jeg håber at kunne gøre lige så når jeg starter med min undervisning i LP og familiehundetræning her i august.
Det at give føreren troen på at han/hun er på rette vej; at ros, glæde, leg, "ballade", gang i gaden er vejen frem, men også at man skal støtte sin hund, kende den, kende sig selv. Er hunden en stressbombe, skal man i den grad mestre roen, og omvendt, har man en hund som nemt bliver usikker, skal du vise den tillid, glæde og fremfor alt undgå at blive ærgerlig (hvilket altså også gælder for de højtkørende hunde!)
Vi startede med at træne fokus, ret svær øvelse for Findus om mig, for den byggede i denne version på omvendt lokning, hvilket jeg sommetider bruger, men ikke ret meget. Jeg er løbet tør for måder at holde godbidden på, for den omvendt lokning jeg bruger betyder giv mig kontakt i stedet for den godbid jeg holder, mens denne type omvendt lokning er til brug for at rette sit fokus mod eks. apportbukke som bliver lagt ud, eller at markere feltet. Altså styre hundens fokus til noget bestemt.
Så lavede vi fri ved fod, som skulle være RIGTIG svær, gerne så svær at hunden fejlede, men alligevel fik ros, Findus fik lavet en enkelt eller to skæve pladser, men jeg gjorde også hvad jeg kunne for at teste ham, og han er bare SÅÅÅ på den dejlige dreng!
Vi var første hund på til de selvstændige runder, og jeg valgte modusskift som generel overskrift, det var dog lidt svært, da Findus lige havde løbet dampen af sig, kombineret med at det var VARMT! Først vilde øvelser og så det der omvendt lokning.. Findus tilbyder alt muligt, eller spørger om lov til at tage godbidden (ved at tage kontakt til mig), men han var god til at blive kørt op..
Efter frokost var vi atter samlet til fællestræning, øvelse i at gå ind på "prøvebanen", få fokus fra hund, afbryde og belønne, både at lade som om der var en dommer, hvad gør du så, og også bare skiftet mellem før og efter ringbånd. (en øvelse jeg har trænet voldsomt meget med Findus siden Helle kurset i foråret 2014 ;-) ) Derefter træning af "transport" mellem to øvelser, jeg har planer for hvordan jeg skal gøre Findus klar til næste øvelse, så transporten er en øvelse for mig, hvor jeg har en opgave i at gøre ham fysisk og mental klar til hvad der skal ske. Det hjælper mig også til at have "magten", jeg skal ikke have dommeren til at sige hvilken øvelse jeg er nået til, det er mit job som hundefører at vide det, for ellers kan jeg jo ikke gøre Findus klar til øvelsen, hvis det kommer som en overraskelse for mig.
I anden runde af "frit valg på alle hylder" valgte jeg at arbejde med Findus' næseprøve usikkerhed, hvor han ALTID samler den rigtige pind op i første omgang, men alligevel liiiige skal spytte ud og snuse til en anden, og samle den rigtige op igen, og spytte ud og snuse til en tredje..inden han kommer hjem med den rigtige pind!? ...nå, men Siri foreslog line, og så afbryde øvelsen hvis han laver antræk til noget som ikke er det rigtige, og så lagde hun en godbid yderst til venstre, så han selv efter mange forsøg går "rigtigt" til søget. Det var ret lærerigt, og når han byttede og jeg trak ham væk (helt uden at være ærgerlig) og han skulle søge igen bagefter så rettede han sig. Så vi byttede lidt rundt på pindene og startede på den anden side.
Vi sluttede af med felt og mere modusskifte. Felt, hvis Findus får target eller legetøj i feltet skal han se det blive lagt ud, så han ikke løber og leder efter det. Han lavede de flotteste felter til træning i dag, selvom han i langtid har søgt forreste højre kegle, så gjorde han det kun een gang i dag ud af de ca 5-6 gange han var i feltet, jeg er lidt imponeret, så nu skal legetøj altid ligge i midten og bagude.
Det der modusskifte skal vi lige arbejde med, er ikke sikker på at vi (jeg) når at blive dus med omvendt lokning i denne her sammenhæng, selvom jeg har været glad for det til at sikre fri ved fod og andet, og til indlæring af "stå-sid" i stillingsskiftet, vi tester det lige i andre sammenhænge.
Alt i alt en rigtig skøn dag! :-D
Kommentarer
Send en kommentar