Rid en tur på min kæphest...

"I've learned people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel" 

Maya Angelou

Nøj hvor jeg elsker den hund!

Da jeg fik Findus, som er min fjerde hund, skulle jeg prøve noget "nyt", elske min hund ubetinget. Vide i mit inderste at han hverken ville overtage magten i hjemmet, at han ikke prøver at fucke med mig, pisse på mig eller andet. Vide at han gør det der kan betale sig. Hvis han tigger ved bordet, så er det simpelthen fordi han har fået noget ud af det, om det er fordi han har samlet noget op som nogen har tabt, eller fordi nogle har givet ham noget..
Jeg ville være det bedste i hans liv. Senere lærte jeg, at jeg sagtens kunne guide ham i god hundeopførsel, uden at røre ham fysisk, uden at skræmme livet af ham. Jeg lærte også at forudse hvordan han ville reagere i forskellige situationer og så finde ud af om det ville gavne ham eller ej, og vælge for hans bedste, og dermed også vores relations bedste.

Når han kigger på mig føler jeg mig stolt og heldig

Når alt kommer til alt. Hunden har ikke valgt at bo hos os, dog er den afhængig af os,  den kan ikke flytte hvis den ikke kan klare lugten i bageriet.
Den er 100% vores ansvar, og det er også vores ansvar 100% at den har det godt, så meget af tiden som overhovedet muligt.
Det går forud for ALT andet!! ALT! Især succes i konkurrenceringen, især likes på Facebook, især andre folks holdninger!

Når jeg kigger på min hund kommer jeg OFTE til at grine

Jeg elsker at arbejde med mine hunde, de lærer mig SÅ meget om mig selv, om deres forskellige måder at lære på. Hvad jeg skal være opmærksom på når de skal lære nyt, hvor meget de kan klare osv.
Der ville dog ikke være noget fedt arbejde hvis ikke det var for vores relation, opbygget især udenfor træningen, at de har et trygt og roligt hjem, hvor de kan få opmærksomhed når de har brug for det, de får mad, fri adgang til vand, og sovepladser hvor man kan ligge i fred. At jeg passer på dem når vi er ude på tur, at jeg aldrig presser dem til noget de ikke har lyst til.

Min tillid til ham er uanet, og min fineste opgave er få ham til at føle det samme

Når mine hunde ikke gør det jeg gerne vil have, forsøger jeg ikke at blive alt for frustreret, for bare den der "lidt øv i maven" følelse er nok til at det smitter til dem, vores relation og deres forhold til den øvelse, de skal altid have en følelse af succes. Hvis ikke mine hunde lykkes, så er det fordi JEG ikke har forudset at det var for svært, for langt, for længe, for svære omgivelser...det er ALDRIG min hund der skal tage sig sammen, det er MIG!
Alligevel skal jeg ikke være øv over mig selv. Jeg skal huske på at:
"Al adfærd er information, der findes ikke god og dårlig information, der findes bare information!"

Så når Findus eks. knaldapporterer i Eliteklassens dobbelt kaste apport (DcH), så er det ikke fordi han er en uopdragen møghund! Men fordi jeg ikke har fortalt ham så han husker og forstår, at det er sjovere at sidde og vente, end det er at hente det der bliver kastet. Jeg har ikke formået at, gennemskue at bruge mere tid på at belønne i pladsposition (med en tilstrækkelig god belønning), fremfor at lade ham hente genstandene.
Det er adfærd når han henter apporten for tidligt, det er information til mig om at der er noget i træningen som ikke fungerer, som jeg skal ændre. Det er min opgave, for det er mig som er hundetræneren.

Selv når en hund bliver gammel har den brug for kærlighed og indhold i livet

Ingen af mine hunde beder om pokaler, likes eller titler, de ønsker bare at jeg er glad, at de får lov at få nogle positive oplevelser, få lov at snuse, blive nusset, og blive stimuleret som det passer sig til deres sind og genetiskebygning.
Det vil jeg give dem, for de giver alt de har og kan hver gang jeg beder dem om noget. Hvis ikke, så er det igen mig som har fejlet i at lade dem vide at det kan betale sig.

Når Findus vender for tidligt i udslagene i vores eftersøgning, er det jo fordi han mener at det er det sjove, og jeg har "lært ham" ubevidst at det kan betale sig. Fordi jeg har fløjtet umiddelbart efter han løber videre, og så er det op til mig at bryde dette, ved at planlægge noget træning, hvor det giver mening for ham at løbe længere uden at vende sig. Ved at der sker noget positivt når man løber, men ikke når man stopper. I første omgang vil jeg forsøge at støtte ham til det han skal ændre, og hvis ikke det virker, så må vi se på detaljer og hvordan fremløbet kan forstærkes, uden at det bliver ved midterlinjen.
Og omvendt, hvis han ikke kommer på fløjtet, så må jeg forstærke mit fløjte indkald mere.
Det er mig som skal ændre på forhold (omgivelser, belønning, tid, afstand), det er ikke Findus der skal blive en bedre hund, for han er præcis som han skal være!

Hunde leger og lærer hele livet, det kan vi også, hvis vi vil

Alle de her ting, er noget der ligger mig nær hjertet, det er vigtigt for mig at jeg har nogle hunde, som når de ikke længere er her mere, har levet et godt, kærligt og meningsfuldt liv. De har følt at de har magtet livet, at det var godt. Hunde reflekterer ikke, de handler på det de ser og møder umiddelbart, de har følelser og det minder mig om det her citat:

"People will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel" 

Maya Angelou

Jeg tror på det er det samme med hundene, de er ligeglade med vores mål, hvad de opnår sammen med os, men ikke den gensidige kærlighedsfølelse der kan være imellem os og vores hunde. Tillid!
Leg med din hund, beskyt den, lær den at færdes i dens nærområde, lær den at bo i din familie, og lær din familie at bo med din hund, lær din hund empowerment, lær den at den kan sige fra (søg på Bucket Game med Chirag Patel)..og når I har styr på dette, så kan I begynde at træne, og husk at holde liv i kærligheden hele livet igennem med din hund. :-)