SHIT NOGLE DEJLIGE HUNDE!!
Smukke dreng, kun 1,5 måned til han er 2 år |
Denne her weekend har virkelig budt på SKØNT hundearbejde, fra både Emma og Findus.
I går lørdag var Findus og jeg til fællestræning i Sorø, hvor vi var nogle glade tollerjagtptøve-freaks, som mødtes for at hjælpe hinanden, super godt initiativ, og gode muligheder både i forhold til omgivelserne, som gør det muligt at træne forskellige ting i forskellige omgivelser, så der ikke kommer for mange ens billeder ind. Men også i forhold til at kunne hjælpe hinanden, sætte en hund væk, eller have en hund tæt på hvis det der det der skal trænes på.
Først trænede vi ro, det virker HELT tosset indtil man får en arbejdsivrig, eller bare ivrig toller og hører den når der er udsigt til arbejde. Så bliver det klart at det er nødvendigt at træne tolleren i IKKE at arbejde, og at lære den at bruge sin iver og energi på en fornuftig måde (istedet for at sidde og pive i forventning om arbejde).
Måden vi trænede ro, var at vi hver især havde hundene ved os, som vi nu ville, i den afstand til øvelsen som vi ville.
Øvelsen var at Christina gik rundt og kastede dummyer, og skød med hundeproppistol, det var vildt fedt, og det er en evig balance at sikre sig at hund og fører har kontakt (mentalt) og at hunden samtidig er fokuseret på dummyer så den kan "locke" altså låse sit blik på dummyen og lave et billede i sit hovede om hvor den lander.
Findus har SVÆRT ved at huske mig (fordi han synes det er SÅ sjovt at hente dummyer), derfor vælger jeg i en periode at belønne ham med godbidder for at tage visuelkontakt til mig, jeg beder ham ikke om det, men når han selv kigger op falder der lige en godbid.
Så røg Findus i bilen mens jeg hjalp Christine med hendes træning, fedt at hjælpe andre og få indblik i det de andre bøvler med, jeg havde ikke så meget at byde ind med desværre, men tænker stadig :-)
Bagefter hjalp Christina mig med Findus' frie søg, hvor han har byttet, og har en tendens til at scanne landskabet når han løber tilbage, i stedet for at holde fokus på mig. Vi arbejdede med dette på to måder.
Først lagde Christina to dummyer ud, tæt på mig (10-15 meter), men langt fra hinanden (20 meter), dernæst en enkelt markering, som han fik lov at danne billede på (=vente i 10-20 sekunder), vende rundt mod det frie søg, og så sende ham ud (han hentede den sidst lagte først), så pause hvor Christina og jeg sludrede lidt om hvad vi så. Så fik han lov at hente den anden, begge blev faktisk afleveret rigtig flot.
Dernæst blev der kastet markeringer, igen vente og vente og vente før han fik lov at hente, godbidder når han kiggede op, tilbage og locke på dummyen, og så blev han sendt. På vejen tilbage kaster Christina en dummy ud og han kigger en blanding af forarget og chokeret på Christina og tager lige en bue væk fra dummyen og lige hen til mig, super jubel og leg. Vi gentog øvelsen et par gange, FED leg og Findus er der bare hele tiden.
Christina viste mig en lille øvelse jeg kan lave selv, hvor jeg sætter Findus af lægger en dummy og bakker væk fra ham, beder ham tage dummyen og når han er på vej hen imod mig så kan jeg lægge en anden dummy, så tæt på så hvis han tager efter den kan jeg nå at flytte den. Fed lille øvelse som også kan laves i haven, så jeg han holde det ved lige at man ikke skal lede efter andre dummyer, men bare skal hjem!
Så nappede vi lige en træningssession mere for Findus og fører, nede ved søen havde Christina tidligere kastet en dummy over lavt vand og over på en ø, og Findus fik lov at hente den som et frit søg.
DET var ellers noget han godt gad ham Findus! Og han er god til det, lidt kvik til fods, men det er sgu okay.
Så gik vi ned til det lidt mere åbne vand, her fik jeg to dummyer som jeg kastede ud, god pause mellem hver og han låste fint på begge, så vende rundt og Christina kastede en dummy ud i søen, igen låse (20-30 sekunder), vende rundt, først hentede han den dummy han ville, som var den sidst kastede. Så den anden, ingen slinger i valsen.
I anden omgang sendte jeg ham i retning, for at sikre mig at jeg kan styre det.
Den sidste runde sluttede med at jeg gik ned til søen og sendte ham i frit søg ud til dummyen som Christina havde kastet ud i sivene til venstre, det gik stærkt vupti, og så havde han da lidt svært ved at slukke sig, så vi sad lige og ventede.
SIDSTE øvelse var en lang markering, den sad også ret godt i skabet, BUM vi var trætte begge to, måske endda mest mig, Findus var i hvert fald bedre til at skjule det.
Super dejlig dag med min skønne træningsmakker, jeg glæder mig til meget mere jagtræning med Findus i fremtiden og målet er at bestå en begynderklasse med 1. præmie en dag ude i fremtiden...og jeg tror bestemt ikke det er umuligt!
Kommentarer
Send en kommentar