En ny måde at træne spor...


I hvert fald en ny måde for mig.
Jeg har tilmeldt Findus og mig et Canis kursus i november med en svensk hundefører/instruktør Tobias Gustavsson, med henblik på at blive en endnu bedre hundefører i forhold til at træne spor.

Jeg synes spor er FEDT at træne, ikke fordi jeg er dygtig til det, måske netop fordi det er SÅ svært, og når det virker bliver det bare SÅ MEGET desto federe.
Jeg har ikke været på ret mange "sporkurser", men jeg har været på ret mange lydighedskurser (hvor der stadig kan læres nyt!), men når jeg nu opfatter selve træning af id-spor som et HELT program i sig selv (mindst et program, da der er mange forskellige kritierier afhængig af hvilken "klub"/regi man går til prøve i), så virker det lidt fjollet at jeg ikke har fået en masse værktøjer i kassen.

Med Emma har jeg dog prøvet en masse sammen med Susanne Bach, men jeg vil gerne prøve endnu mere, og jeg har HELDIGVIS fået en meget mere afslappet holdning til generelt at prøve noget nyt til træning.

For at deltage på Canis kurset i november er det et krav at hunden har lært at gå hårde spor, det betyder at den skal kunne gå spor på asfalt og beton. Mange hundeførere starter der, i politiet er det et krav at hunden i forhold til efterfølgninger magter dette element til UG. Jeg har set lidt video på nettet, og fået fif af Susanne til at komme i gang med Findus.



Her er vores første 4 hårde spor, dagen efter var jeg ude igen, fik desværre ikke filmet, men ved slutningen af 6. spor går han i et FLOT tempo og på ret måde med hovedet!! :-) Jeg glæder mig til meget mere træning af hårdt spor.

Kommentarer

Populære opslag