Første konkurrence i 6 måneder...

Findus elsker stranden.. og han elsker at blive fotograferet 
Endelig blev det konkurrencetid, Findus forstuvede en tå tilbage i midten august, derfor missede vi både konkurrencen på hjemmebane i slutningen af august, og Sjællandsmesterskabet i starten af september. 
Siden har vi brugt meget tid på at træne løb og bryde Findus' mønster med at løbe rundt i arealet på egen hånd for at opsøge figuranten. Det er gået rigtig fint, men grundet hans skade var formen jo ikke HELT optimal, så jeg var spændt på at se hvad vi kunne præstere til klubmesterskabet den 9. november.
Gladeste dreng, min røde skygge.
Vi fik lov at starte med eftersøgningen, ligesom i Vordingborg, og jeg var noget bekymret for hvordan det ville gå, men jeg havde en plan, for hvad jeg ville gøre, afhængig af hvad han nu havde tænkt sig.
Jeg starter med et lidt kortere udslag, så et længere og så frem ad, 15 skridt mellem hver udslag, det går faktisk rigtig fint.
Figuranten lå på sin sædvanelige plads (ny dommer, de faste dommere plejer at finde andre steder i skoven), og Findus fandt hende fluks. Så skal vi videre, og se om han kan finde den døde, jeg begyndte at blive bekymret, men han løb så pænt i arealet. Der var et par udslag hvor han ikke kommer så langt ud, og nogle ganske få gange hvor han ikke løber HELT lige.
Der var et par gange hvor jeg troede han var ved den døde, fordi han reagerede på noget fært.
vi nærmede os den sædvanelige slutning på banen, og bum, så fandt han endelig den døde og kom i gang med at gø. Det var bare super fint! :D

"Afsted afsted, hvor skal jeg løbe hen, skal jeg stå i lyset, eller skal jeg sidde, hvordan vil du have det fotograf?"
 Efter vores fine eftersøgning gik turen ud mod sporet. Underlaget var nysået korn som vi ikke har gået meget på.
Da jeg sætter Findus på sporet, virker han ikke rigtig sporfast som han plejer, han har ikke helt samme træk i linen. Der er da også en  del overløb i samtlige knæk, og i en af spidserne..Alle genstande finder han fint og vi kommer da hele vejen rundt, men altså, han var ikke helt sig selv på det spor.
Jeg tænker at hans følsomhed på fært ændrer sig, jeg har set det før, at når eftersøgningen virker bedst, er der hvor sporet ikke er helt så godt...og omvendt, hvis han er meget sikker på sporet, så er han så følsom på figuranterne/færtlæggernes fært, at han har svært ved at løbe forbi den..

En hund med stor vandpassion, især hvis der er noget at hoppe i vandet efter..
Tilbage ved pladsen var det blevet tid til feltsøg, det var på en stor græsmark, og der var ikke meget vind. Svært for hundene, Findus elsker feltsøg, men i dag var han lidt underlig.. han løber næsten mere udenfor feltet end inde i feltet, og det på alle sider?
Han stopper efter 2. genstand op flere gange og spørger om hjælp!? Han plejer ikke at være kontaktbar når han søger, han kører showet selv, men ikke denne gang..
Desværre fejler jeg på den måde, at jeg glemmer, at holde øje med hvor han har været i feltet, og hvilke områder han ikke har været i.
Det ender med at de 10 minutter går, og vi misser sidste genstand, første gang i hans DcH tid vi ikke har fået alle genstande med ud af feltet.. (nu har vi alligevel konkurreret siden 2014, så det var lidt rystende)
Hips haps lille yndlings bold!
Så i gang med stuedressur, det plejer vi heldigvis at være gode til...men altså der var ikke meget som var som det plejer..
Første øvelse er SIT-DÆK-STÅ i løb.. vi misser sitten..hvilket ikke er sket de seneste 1,5 år.. bum bum.. Så Apport...Findus går med i kastet af første apport, så det giver dobbelt nul.. hold nu fast altså..
Endelig fik vi så lov at gå noget fri ved fod, og shit det var skønt, han var lige hvor han skulle være driftmæssigt, den bedste øvelser i hele verdenen med Findus.
Så nappede vi et spring, som heldigvis gik fint.. og endelig en fremsending som også var super fin.
Gruppeafdækningen gik selvfølgelig også helt fint.. oven på sådan en dag, er 6 minutter i ro vel okay.

Legetøj og vand...JUHU!!
 
Vi ender med ca 340 point ud af 400..hvilket vel er meget godt med et 0 i en genstand, et nul i stå og to nuller i apport... :-) ..og bliver nummer 3 ud af 4 i klubben..
Men altså, det var det skønneste at være afsted med Findus i E-klassen igen, jeg glæder mig SÅ meget til det bliver forår, så skal den have konkurrencegas igen, indtil da skal vi have trænet mere på spor, feltsøg og på ikke at knaldapportere. :-) 

Skønne billeder fra stranden, kig ind forbi www.hundefoto.nu og se mere til mit arbejde.



Kommentarer

Populære opslag