Er min hund syg!?...Arhh....mon dog?

Dette indlæg er skrevet for dels at bearbejde min egen oplevelse af forløbet, men også lade andre vide at vores observationer af vores hunde er vigtige, også selvom vi måske tvivler på deres relevans, er det alt sammen vigtigt, og ingen adfærdsændring er for lille og ligegyldig til at blive vurderet og husket.

I efteråret begynde Findus at blive meget mere rolig indendørs, han sov mere, han lagde sig hyppigt ned når der ikke foregik noget rundt om ham. Når vi var ude og gå med andre hunde og hundeejere, gik han meget for sig selv, var ikke længere med på løbeturene med de andre, men gik bare og snuste og tissede (som hanhunde ofte gør). Hans pelsstruktur ændrede sig også, fra at have en ensartet og glat pels, som dog fældede meget i bund, men kom op igen, har hans pels det seneste års tid, været slidt og mat at se på, den ene fældeperiode har afløst den næste og jeg har zappet gennem forskellige typer af foder og olier, og været lidt frustreret over ikke at kunne finde et foder som BARE passede til Findus.

Når jeg har snakket med andre om disse observationer har der hele tiden været en forklaring, og jeg har måske tænkt at "tjo..det er måske bare mig som er så fejl-fikseret?" 

I februar i år begyndte jeg på løbetræning, og startede på et nybegynderprogram og tænkte at det var fedt at få hundene med og holde dem lidt i form til årets konkurrencer på den måde.

Her viste Findus en ny mærkelig ting, hvor Emma NEMT fulgte med i trav når jeg lunte-løb, fald Findus bagud, og kunne i perioder hænge i selen. Emma bliver 8 år til november, Findus bliver 3 år til oktober, det hang SLET IKKE sammen i mit hoved, kombineret med at Findus IGEN startede på en fældeperiode (sidst var i oktober og november, så det var i mit hoved mindst 2 måneder for tidligt). Så da vi skulle til revaccination for leptospirose, spurgte jeg Thomas (dyrlægen) om der var noget jeg kunne gøre i forhold til foder, fordi jeg synes, at jeg havde prøvet ALT, men at jeg havde læst at det kunne være noget med nogle mikronærringsstoffer som han måske ikke fik i den rigtige kombination.

Thomas var først chokeret over at Findus havde taget næsten et halvt kg. på siden vaccinationen, hvor han jo havde beordret slankekur til Findus. Og så kiggede han på ham, følte på ham, og jeg fortalte at jeg også synes at han var blevet en smule mere sløv og mere træt og rolig på en  lidt voldsom måde for en hund som kun lige er blevet 2 år og skulle have en god portion stress i sig.

Konklussionen blev at vi fik en tid til blodprøvetagning fordi Thomas mistænkte at Findus kunne have for lavt stofskifte. 

Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med at undersøge hvad lavt stofskifte overhovedet er!? For jeg anede det faktisk ikke helt, andet end noget med vægtøgning. Jeg søgte på Google "Lavt stofskifte og toller", og frem dukkede den mest sørgelige historie om en toller tæve som kun havde levet tre år på medicin, og så måtte aflives pga leverskader :-(...så tudede jeg, og måtte straks minde mig selv om, at han jo altså ikke havde fået en diagnose, og jeg søgte videre på symptomer og medicinering både af mennesker og hunde, men blev ret overvældet.

Fredag den 13/3 mødte vi op Findus fastende til blodprøvetagning, der var mandsopdækning på Findus, fordi hende som skulle tage blodprøven, huskede Findus' reaktion da han skulle bedøves tilbage i december 2014 i forbindelse med tandrensning. Hvor han havde været MEGET svær at få lov at stikke i. Denne dag var der INGEN problemer, Findus stod og gemte sit hoved i min armhule, uden så meget som et piv. Charlotte (dyrlægen) konstaterede da han var kommet ned fra bordet, at hun godt kunne have været i tvivl om det var tandsten eller testikler hun havde fjernet i december, for han var så ROLIG, han så ikke syg ud, sagde hun, men meget meget rolig. Hvilket var langt fra som hun huskede ham.

Nu havde jeg ellers lige fået beroliget mig selv med at han nok ikke fejlede noget, og jeg hev andres forklaringer på hans adfærds og fysiske ændringer frem igen.

Onsdag den 18/3, kontaktede jeg dyrlægen, da jeg havde fået at vide, at der hurtigt ville være svar på blodprøven og jeg stadig ikke havde hørt noget onsdag eftermiddag. Jeg fik hurtigt svar, at prøven viste at Findus havde lavt stofskifte og skal behandles med medicin resten af sit liv.

PUHA!...og så en dyyyyyb vejrtrækning!!.....okay, ti dybe!

Ind og læse, jo jo, der står på Netdyredoktor, at de godt kan få et langt og godt liv på medicin. 

Samtidig var jeg SÅ taknemmelig for at jeg havde handlet på mine observationer, at Thomas lagde de rigtige symptomer sammen til den rigtige sygdom. 

Og så kom der en MASSE spørgsmål i hovedet, og jeg vidste at jeg ville i gang med behandling hurtigst muligt, og så at få afklaret spørgsmål. Jeg fik en tid allerede torsdag eftermiddag hos Thomas. Jeg fik set blodprøvetallene, og der var INGEN tvivl, en "klokkeklar" lavt stofskifte, med MEGET lavt T4 tal (det hormon som skjoldbruskkirtlen ikke kan producere), MEGET højt kolesteroltal (som der egentlig ikke burde findes særlig meget af i blodet på en hund som er fastende).

Det medicinen gør (en lille pille som skal gives med 12 timers mellemrum resten af hans liv) er at give Findus det T4 hormon som hans krop ikke selv kan producere. Det kan kombineres med flåtpillen, med Zoolac og andet "håndkøbsmedicin", det er først i forhold til antibiotika og bedøvelse man skal være opmærksom, og skal gøre dyrlægen opmærksom på at han får den pille.

Jeg skal være opmærksom på om han pludselig før øget appetit, taber sig, bliver mere tørstig og tisser mere, for det er tegn på overdossering af pillen. Dog er pillestørrelsen til hunde på 20 kg, Findus vejer 19, så det bliver næsten ikke finere.

Et andet spørgsmål er hvor det kommer fra, jeg var i tvivl om det var noget jeg kunne have påvirket i hans opvækst, og Thomas sagde at der har været mange undersøgelser, men at der ikke har været nogle klare konklusioner på hvad der påvirker lavt stofskifte, men at der nok ligger noget genetisk i det, men at det ikke lige er til at sige hvordan og hvormeget.

Jeg kan straks træne med Findus, jeg skal selvfølgelig bare kigge på ham og se om han trives med den træning jeg giver ham. Jeg skal ikke ændre på hans fodermængde.

Om 1-3 måneder (afhængig af hvordan han trives med medicinen) skal vi til kontrol med en ny blodprøve, for at se om hans tal har ændret sig, men det vigtigste er mine observationer. Derfor har jeg lavet en dagbog, hvor jeg dagligt kan skrive mine observationer ned i forhold til hans symptomer.

Allerede i dag efter pille nummer to, synes jeg, at jeg kan spore en spæd forskel på Findus' adfærd, vi har været på gåtur ved stranden med de to colliepiger og mødte også Findus' søster samt nogle velkendte hundeførere. Jeg synes bestemt han virkede mere opmærksom på de andre hunde, han løb med Emma og han løb med længere og hurtigere end jeg vil skyde på han gjorde tidligere. 

Det er så positivt, og jeg glæder mig til den kommende uge, hvor jeg tror jeg vil se de største adfærdsmæssige ændringer (for jeg har jo spekuleret meget på hvem Findus egentlig er?), senere vil tiden vise hvilken pelstype han i virkeligheden har, det glæder jeg mig også rigtig meget til at se. Og om det vil give færre heksekugler af pels i hjørnerne i huset. ;-)

Så tøv ikke med at fortælle din dyrlæge om dine overvejelser, observationer og bekymringer, så håber jeg at han/hun er lige så dygtig til at sammenligne sin viden med det du kan fortælle.

Jeg er meget optimistisk på Findus' vegne og er sikker på at han får et langt og lykkeligt liv, nu vi har opdaget at han har brug for lidt hjælp, og han er kommet i gang med behandlingen.