Masser af succes...


...men ikke hvis man ikke stiller op til prøverne :-)
Findus med dummy til vores "hvalpe"træf på Mariendal i Nordjylland i weekenden.
Findus og jeg øver forud for en tollerbrugsprøve, som vi skal op i til april.
En af øvelserne i brugsprøven er at sætte hunden af, og gå 50 meter væk og kalde hunden ind.
Og her lidt frit søg "WT style"
Derfor er Findus nu tilmeldt følgende prøver og udstillinger:

Lørdag den 26/4 Tollerbrugsprøve i Sorø programmet og regler kan ses her. Vi er gået i skarp træning, og jeg føler mig fortrøstningsfuld til at det nok skal gå, er mest spændt på vandapporteringen.

Søndag den 27/4 Toller udstilling, jeg har ikke de store forventninger til vores præstation, Findus er stadig ret spinkel og pelsløs...og stadig noget langbenet af en toller at være, men får vi en "Good" kan vi nok ikke være utilfredse :-)

Mandag den 28/4 Uofficiel LP1 i Sydkystens Hundeskole. Det bliver lidt tæt presset, men det er heldigvis en toller, så mon ikke han er klar allerede mandag formiddag...det tror jeg på han er.

Lørdag den 31/5 Officiel LP1 til Tollerklubbens "Tollerdays" i Horsens, bliver spændende endelig at få taget hul på vores liv på den anden side af LP-ringbåndet, Findus har efterhånden RET godt styr på LP1 øvelserne.

Søndag den 1/6 Toller udstilling i forbindelse med tollerdays, det bliver vores sidste udstilling (tror jeg) inden han fylder 4 år, jeg synes det er mange penge at bruge på at forsøge at få papir på noget jeg godt ved, men som jeg har svært ved at overbevise en udstillingsdommer om... Jeg har verdens dejligste og mest charmerende toller, med et skønt temperament, fantastiske talende øjne og en super arbejdsiver!

Så kommer der en lang periode med træningsdage:

Vi har i marts kursus med Helle Damkjær, i juni har vi først  DcH kursus i Jyderup med tricks og lydighed og dernæst hundedagene hos Sydkystenshundeskole. Det bliver en spændende tid vi går i møde.

Kommentarer

Populære opslag