Vikarhunden

Fra en dejlig luftetur på Køge Marina som slet ikke ligner sig selv i disse
dage, glæder mig til det hele er på plads og gravemaskinerne er kørt hjem!
 I dag holdt Emma hviledag forud for vores prøve i Skovbo i morgen tidlig, derfor havde jeg spurgt vores træner om Findus måtte komme med til træning i stedet, jeg skyldte jo også en omgang kage fordi dygtige Emma er blevet A-hund fra næste år.
Smukke fantastiske Findus
 Vi fik heldigvis lov, så kan jeg se hvordan Findus takler en del fremmede hunde og nogenlunde fremmed træningsplads, vi har i hvert fald ikke været nede i den ende tidligere.
Findus og forgrunden og smukke prinsesse Lucca i baggrunden,
de har krudt bag i de to hunde der!
 Det gik bedre end forventet, da jeg også havde Gustav med var jeg nok også selv RET distret, vi var også lidt sent på den. Men synes at han var nogenlunde hvor han skulle være i fri ved fod, stå øvelsen sad ret meget i skabet.
Vi trænede også lidt på springet, Findus kender kun lidt apportøvelsen, og han kender kun DcH springbrættet fra agility, og det er jo noget ganske andet.. men da vi havde trænet den ganske få gange så kunne han faktisk hele øvelsen.. WOW...

Skrappe, dygtige og dejlige dreng!
 Vi trænede også et feltsøg, Findus har (så vidt jeg husker) aldrig trænet med fremmede genstande, hvilket jeg tror var årsagen til at han virkede en smule lost omkring hvad han skulle, han fandt altså begge genstandene, men får ret meget belønning ud af at løbe rundt i feltet, men han finder felt kanterne og jeg er ganske fortrøstningsfuld.
Sådan skal det da gøres, "flot" pasgang du kan der Findus ;-)
 Det blev til to fremadsendelser, den første var sådan lidt bob-bob den anden var lige som den skulle være, begge gange fik han lov at se legetøjet blive lagt ud.
Vi lavde også lineføring med slalom, det taklede han bare så flot, fuld kontakt til mig når de andre hundeførere gik forbi os, og flot fokus da vi skulle cirkle mellem de andre! Vi har virkelig godt styr på vores relation, hvilket jo også er vigtigt i forhold til den der pubertet som venter lige rundt om hjørnet!
Hurra hurra for den dygtige hund
 En meget dygtig vikar, dog tydeligt for både træneren og for mig at Findus kun er et år, Emma var 4 år da hun startede på DcH programmet, og hendes grundtræning var meget mere fast end Findus' er nu. Men det skal nok komme, han er VIRKELIG arbejdsivrig!!!! FEDT!!!
Findus lader aldrig en mulighed for vandgang gå sig forbi,
og svømmestilen bliver bedre og bedre!

Hmm mon det er noget salamander??

Sammen med smukke Emma med skønne efterårsfarver i baggrunden


Billederne er fra min fødselsdag den 2/10, dejlig gåtur, billederne af mig og Findus er taget af Anne Madvig som ejer Lucca (Findus' kuldsøster)

Kommentarer

Populære opslag