Lidt om at campere med hundene



Min smukke "nøgne" hund
Endelig tilbage efter en TILTRÆNGT sommerferie, min længste ferie siden jeg blev selvstændig, og jeg har virkelig nydt den.
Det er ikke blevet til den mængde træning med Findus jeg havde sat mig for, men så er det måske meget godt at vi bare har slappet af alle sammen. Hvis ikke trangen til at træne er der, så skal man lade være, pligt-træning fører sjældent godt hundearbejde med sig.

 Vi var afsted i godt 14 dage, vi startede med at besøge opdrætter Grete i Hobro, for der kom fint besøg fra Sverige, far Snöddas med familie kom forbi til aftensmad, det kunne vi jo ikke gå glip af. Det var som altid super hyggeligt. Lørdag middag, kørte vi videre mod Tyskland, og tog etapper til først Baden Weiler, hvor Rune har familie, her fandt den eneste "rigtige" træning sted, begge hundene fik et spor, og det gik ikke rigtig godt, måske fordi det var lidt varmt.. og især fordi jeg havde gjort det lidt for svært?
Vandhunden Findus i den franske badesø, jeg var ret bekymret for alger, men synes ikke
Der var noget at se som indikerede alger, ved siden af denne strand, var der en strand til mennesker
Der var livredder og de badede lystigt, så jeg forestillede mig ikke, at der kunne
 være alger i søen, tilgengæld var der slanger i den..

 Så der blev mest trænet at være på campingplads uden at føle de andre hunde skulle ædes.
Vi var også på camping ved Europapark hvor de i nabovognen havde en kat med, først troede vi den var i snor.. men den løb lige så løs som de vilde kaniner, rundt mellem alle campingvognene, godt jeg havde bundet hundene til hjulene på vognen og ikke til benene på vores 5 kg campingbord!
 Det har ikke været slemt at have hundene med på ferie, vi havde aircondition i campingvognen, så vi kunne fint køre fra dem.
Når vi kørte fra sted til sted, sad de bag i kassevognen, der var indrettet to store pladser a' 100x120, så de havde god plads, i kassevognen havde jeg sat en temperatursensor, og modtageren havde vi inde i kabinen, så jeg kunne følge med i hvor varmt hundene havde det, det har været en fantastisk sommer i Danmark, og den var endnu "bedre" i Sydtyskland og Frankrig. Siden jeg læste om en familie som mistede to labradors i deres kassevogn mens de var undervejs, tiltrods for mange pauser m.m. så har jeg været lidt nervøs for denne ferie.
 Den bedste "hundecampingplads" vi var på lå ved tidligere omtalte badesø, jeg var ude og svømme med hundene og de kunne løbe frit på området, det var bare SÅ skønt efter mange timer i bilen at komme ud og røre sig og blive kølet godt ned.
I den daglige rytme betød det at jeg gik en god lang morgentur med hundene ved 7 tiden, og sluttede af med morgenbadning og så tilbage til campingpladsen og spise med Rune og Gustav. Så var hundene kølet af, og de tobenede kunne tage på udflugt, mens hundene tørrede det sidste pels i skæret fra vognens aircondition.
 Udover at vi havde eftermonteret aircondition havde vi også fået solceller på taget af vognen, det var super skønt, for de kunne også lade batteriet mens vi kørte, så vi nåede frem på en rasteplads kunne vi med god samvittighed tænde for AC'en og spise frokost og hundene kunne få lov at ligge RIGTIG kølig til vi kørte videre.
Det har været skønt ikke at skulle noget som helst, at der har været næsten nul internet, bare at være sammen med sin familie og hundene.
 Nu er hverdagen startet igen, Findus skal trænes stille og roligt, jeg kan mærke at der er ved at gå teenager i ham, heldigvis er jeg stadig ret vigtig, så alle valg som er til min fordel belønnes STORT.
Vi er især gået i gang med at træne komme ind og sidde foran, jeg ved jo at jeg på et tidspunkt vil gå DcH programmet med ham, så han kan lige så godt lære det først som sidst. Det kommer til at betyde at alt indkald forfra skal afsluttes foran, mens indkald hvor han løber til mig bagfra skal afsluttes i plads.. Signaler: "her" (sid foran) "plads" (direkte til min venstre side).


Lige inden vi skulle afsted på vores ferie "valgte" Findus at smide alt pelsen, han så frygtelig ud, nu er han på lakseolie og det har hjulpet en del, så det holder vi lige på med, og glæder os over at han ikke er tilmeldt nogen udstilling i nærmeste fremtid! :-)
Jeg regner med at tage nogle studiebilleder af drengen når han er i fuld pels igen.. måske til efteråret eller til vinter :-) de bliver selvfølgelig også delt herinde.

Kommentarer

Populære opslag