Gør en lækker hund endnu mere lækker...
|
Findus, da det endnu ikke lå fast i mit hoved at han skulle være min..men mit hjerte vidste det nok allerede der.. 6 uger gammel var han der. |
Så blev min røde firbenede hund 6 mdr. han er stadig en drøm, og virkelig sjov.. forleden stod han lige uden for havedøren, da jeg åbnede, sprang han 1 meter og 20 lige op i luften og landede på måtten, og kom lige med et "så du lige hvor sej jeg var" blik, generelt bruger han sit blik rigtig meget, han kan stirre til jeg opdager det og kigger tilbage, det er helt vildt, og han har jo nok fået noget ud af det siden han holder fast i den strategi.
|
Findus på sin 6 mdr. fødselsdag, kvik, nysgerrig, kærlig og lidt majestætisk synes jeg.. |
Han er en arbejdshest, han vil bare gerne lave noget, hele tiden. Han kører nemt op, men takket være god hjælp til træning fra Grete er han også vældig nem at få ro på igen. En drøm er han.. men han skal altså have lov at lave noget med sit hoved på daglig basis, ellers holder alle hundekurve flytte dag og skal rystes og Emma får ekstra travlt med at ignorere, og jeg bliver gennem prikket på benet, for han skal bare have noget at lave!
|
Han er bare den lækreste arbejdshund! |
Jeg er imponeret over den koncentration han kan arbejde med når det er næsen der skal bruges, der er intet som forstyrrer ham. Det er lidt anderledes med arbejdet med mig, og det er noget jeg er klar over, kombineret med at han nu går ind i en fase i sin udvikling, hvor det er naturligt at han gerne vil forholde sig til alt andet, men det skal være en balance, nu arbejder vi, nu undersøger vi omgivelserne (selvfølgelig i omvendt rækkefølge)..
|
Altid klar til at have det sjovt, bare der er gang i den, eller man kan bruge sin næse. |
Han er en god og kærlig hund, han er gledet rigtig godt ind i vores familie, det eneste jeg savner er at han gider at putte lidt mere, for puttehund er der ikke meget af, men så længe jeg har Emma så skal jeg nok få lov at nusse og putte, for det gider hun heldigvis godt, og på den måde er der god balance i antallet af hunde og deres personlighed.
Kommentarer
Send en kommentar