Her går det godt..

marts 06, 2013

Her går det godt..

Han vokser og vokser det lille myr

I går havde vi besøg af Findus familie, noget af den i hvert fald. En bror, Kenai, søster Kida og Lucca, mormor Sida og mor Kia. Emma syntes det var lidt fjollet med SÅ mange hunde, men affandt sig med hele menageriet.
Vi startede i huset hvor der skulle tages studiebilleder af gæsterne (de fir-benede) og vi hyggede med boller, småkager og sniksnak fra de varme og især kolde lande, om udfordringer og glæder ved de røde herlinge.

Stadig masser af fart over feltet når der er noget at løbe efter..

Dernæst gik det i samlet flok til Køge Å, hvor jeg havde planlagt en lille rute langs med åen, ned til motorvejsbroen for at vænne sig til larm fra lastbiler samtidig med at man havde det godt med sine søskende.

Findus og i baggrunden prinsesse Lucca som er hurtigere end lynet

Det var en super hyggelig dag, det er så fedt at komme ud og snakke med hinanden og hundene er dejligt gennemluftede bagefter og hele flokken kan få sig en seriøs slapper. :-)

Findus venter lige på at resten af flokken er klar til fællesfoto..

Derudover har jeg meldt os til stjerneholdet i Sydkystens Hundeskole, ikke for at det skal gå for hurtigt frem, men for at jeg kan afprøve nogle af de delmomenter som vi træner på egen hånd, og måske blive opmærksom på nogle ting jeg ikke har tænkt over. I mandags opdagede jeg at Findus som nu har fundet pladspositionen hurtigt bliver utålmodig og bakker og fnyser og piver hvis ikke jeg enten bevæger mig eller belønner. Det vil jeg gerne af med, så vi er så småt gået i gang med at træne fastholdelse af pladsposition uden piv eller tilbud af andre ting. Generelt er det først fornyeligt at vi er gået i gang med at træne fastholdelse, da jeg som klikkertræner sætter større pris på bevægelse end stilstand.

Hele flokken, fra venstre: Findus(med lukkede øjne), Kida, Kenai, Kia, Sida og Lucca

Derudover er jeg ved at træne tolerance på hans stress udvikling.. det gør jeg ved at jeg først og fremmest tester hvad der får ham til at køre op, og så langsomt bygger på fra ingen stress, til noget som kan være meget stressende. Først var det eksempelvis meget stressende at jeg bandt ham af, eller lagde ham til at slappe af og så belønnede Emma tæt på. Der er vi nu oppe på at jeg kan lægge ham på et tæppe eller i en kurv og så træne fri ved fod med Emma, ind i mellem hvis han bliver, så får han en godbid, i starten var der godbid når Emma fik, nu er det uforudsigeligt mellem 1.-3. gang at hun får.

Måske tillægger jeg Findus flere menneskelige følelser end han har,
men jeg synes han virker som en meget socialhund. I går var søster Lucca
under mormor Sidas strenge opdragelse et par gange, først hjemme i haven,
senere ude på turen, og begge gange opsøgte han hende efter noget tid,
som om han lige ville tjekke op på om hun nu var okay. Virkelig lækker hund
hvad enten det er mig som tillægger ham noget, eller om det blot har været
tilfældigt.

I dag ville jeg teste med øvelser som er meget forstærket hos ham, dvs. Emma skal lave en øvelse med et redskab, hvor Findus kender øvelsen. Først med hulahopring, der skulle lige et par forsøg til, før han forstod at der ikke var nogle som ville have HAM til at gøre noget, men efter et par omgange, lå han roligt på tæppet og iagttog Emma og mig, og så var der selvfølgelig guffer til ham :-)
Dernæst med dummy, det har vi trænet alene ham og jeg, at man ikke altid skal hente når der er noget som bliver kastet, det var stadig MEGET svært i dag, så jeg valgte blot at trille dummyen, og han fik belønning på tæppet når han blev liggende. SEJ HUND! :-) så blev han sluppet løs og vi gik ind i haven og lavede havearbejde. Nu ligger han her under bordet på et slap lige af signal så også Emma får lov at hvile :-)
Jeg føler endelig, at jeg har en balance i at få lov at træne med min hund, men også en bevidsthed om hvad vi skal træne og hvor meget, det føles godt og er alt afgørende for hvor effektiv vores træning bliver.