Færtforstyrret
Flot profilbillede af min flotte soulmate! |
Jeg havde Findus' nye "lillebror" med, vi hentede ham først i onsdags, så han er vitterlig stadig ny for os, og vi er nye for ham, så jeg var meget spændt på hvordan dette ville påvirke mig som fører, og hvordan det ville påvirke Findus at Gaio var med.
Jeg havde på forhånd besluttet mig, at fokus, som altid skulle være på at jeg husker, at gøre det jeg skal, ikke på om Findus gør det jeg håber på.
Vi skulle starte med eftersøgningen, det er lidt tricky (hvilket jeg dog lykkeligt havde glemt)...Findus forstyrres meget af frisk fært, fordi der er et tydeligt billede af eftersøgningen, som er blevet forstærket til konkurrencer især, at det handler om at løbe på egen hånd rundt i arealet og finde figuranterne.. når hele skoven emmer af frisk fært, fordi den liiiige er blevet lagt inden vi kommer ind, kombineret med nye midtermarkeringer da dommerne ikke var tilfredse med dem som var hængt op på forhånd, så er der RIGTIG meget fært som forstyrrer den søde flittige toller som bare vil finde alt det som der nu har gemt sig i skoven. Det går desværre i dag ud over hans hørelse i en sådan grad at vi først får en henstilling om at han skal efterkomme mine kommandoer (indkaldsfløjt)...så får vi et par udslag senere en henstilling om at han ikke må arbejde fremad i arealet (han løb raskvæk 100 meter ned i arealet, fuldstændig ustyrlig i sin egen verden, med formål dog...)...så får vi så en henstilling om at han skal komme tilbage i arealet, hvilket jeg slet ikke kan få ham til...jeg må fysisk gå ned i den anden ende og hente min hund.
Det er klart at det er virkelig surt, men dybest set er det her det samme som sidste konkurrence, hunden der ikke lystre, forskellen er at færten er frisk, at jeg har lidt bøvl med at finde midterlinjen, men dybest set har Findus og jeg ikke den rette balance i samarbejde og selvstændighed. Det skal vi have løst hvis det pointmæssigt skal være sjovt at være med i eliteklassen fremover.
Vi når halvvejs ned af banen, og når derfor ikke til den døde genstand, jeg tror faktisk han kunne have gøet af den, hvis vi var nået til den, men altså...vi skal have styr på de indkald også når der er fært, så det går vi i gang med at træne på i næste uge. (Indkald på gåture fejler INTET, forskellen er at han her er SÅ fokuseret på sin "opgave" at han glemmer den sekundære opgave, at vende hvis ikke han har signifikant fært..hvilket svarer lidt til at lære hunden at den gerne må sidde lidt skævt i plads, men ikke for meget...i mit hoved, meget svær opgave) ;-)
Næste øvelse var spor.
Vi kom meget hurtigt i gang da de manglede hundeførere. Vi gik i næsten knæhøjt korn, og KNASTØR bund. Jeg havde ikke så store forventninger, men var spændt på om vores træning med hårdt spor de seneste par uger kunne give noget fornuftigt fra sig... Han kommer pænt i gang, han går lidt højt med hovedet, især når han når til den første spids, så det giver lidt rundering, men fint nok ud af andet ben...som var noget langt...han finder første genstand...videre til første knæk, så et laaaangt lige ben, rundt i andet knæk, misser en genstand, og får så lidt efter tredje genstand....kort efter tredje knæk, alle højre knæk... så kommer lidt efter et knæk mere, og inden jeg når ned i sporet kommer der en spids og sidste genstand....som han var lidt langtid om at finde..
Jeg er rigtig godt tilfreds med hans indsats på sporet, det var varmt og der var desværre nogle af hundene som syntes det var for tørt, endnu engang så glad for den næse og den næse-drift han har...ulempe i eftersøgningen, kæmpe fordel på spor!
Videre ind til pladsen, hvor der kun var dommere og hjælpere, ingen konkurrencedeltagere...jeg gik ned for at hilse på dommeren til lydigheden, som var klar...og så tilbage og lure på om Findus havde brug for mere pause...nix sagde den røde, jeg er SÅ klar!
Så ud med hunden og tvinge den til lige at tisse, jeg havde tvunget en del væske i ham pga varmen som de jo endnu ikke helt har vænnet sig til, og Findus' pels er ret kraftig i øjeblikket.
Vi starter lige på med Spring med sit, han er så fin og koncentreret, det er dejligt at han har fået lov at lave lidt inden lydigheden, ellers kan han godt være ligelovlig tændt...
Dernæst apport, ingen antydninger af knaldapport, men dog en klar hund. fine lige sidforan og pladser.
Over til en fri ved fod, med en hund som var meget frisky de første 8 skridt, og så falder en smule i intensitet, så det var en behagelig fri ved fod derfra...
Så er det Stå- sit- dæk i løb i den rækkefølge, vi kan godt træne lidt på hans reaktion på mit signal, eller på hans løbetempo op til mig, da jeg næsten når helt op til vendepinden inden han er ved min side...ikke så godt...men han tager alle positioner uden kommentarer, så fedt med den træning af sit...han har ikke mistet den siden sidste år i Haslev...
Vi slutter af med fremsending, som kører for os igen, flot lige, lidt ud forbi markeringerne og tager min dækkommando så flot... tilbage på signal og ind i plads.. det er så fedt at have en stabil lydighed! Fuldt hus igen :D du er så sej Findus!!!
Så mangler bare yndlingsøvelsen....frit søg...Hvis det stod til Findus skulle vi ikke lave andet hele dagen tror jeg.. :-P
Han finder helt selv alle fire genstande på langt under de 10 minutter som han har og arbejder fint rundt i feltet, som måske ikke er udnyttet så godt som man kunne, genstandene ligger lidt tæt i midten af feltet...
Så mangler bare gruppeafdækning, hvor han får en fin plads ude på fløjen, og det går så fint med det...
En masse SUUUPER flotte momenter og en fører der skal i gang med at lære sin hund at krydse frisk fært, og få belønning for det... Vi har været der før, jeg tænker vi kan igen.. :-)
Kommentarer
Send en kommentar