Hvad gør en god hundefører..

Her i ugen er den der succes-tegning dukket op i mit hoved af flere omgange. 
Først efter vores træning i lørdags, hvor jeg faktisk nåede at blive lidt frustreret, hvilket jo ikke er ønskværdigt, men det er en del af at være menneske, at være et passioneret menneske. Jeg var ikke frustreret over Findus, men over at jeg ikke havde fået trænet ham på fært.  Det er jo et fedt i hundens hoved, især med sådan en følsom-Per som Findus! Derfor stoppede jeg træningen, og fik en god snak med træneren. 
Og så er det jo ikke værre end at man lægger en plan, og tager ud og gennemfører den. Planen er.....kun eftersøgningstræning MED fært!...

Tilbage til tegningen..
Succes som andre tror det er når de ser dig arbejde med det du elsker:
Succes som det faktisk er: 



Og når man så selv tror man er et sted på sin succesrutchebane, og pludselig føler sig slynget bagud, så kommer frustrationen...men så sparker man sig selv i måsen...og tænker, nej...fa....NEJ! ... videre med mig...





I dag så jeg så denne her video...


Som jo SPOT-ON faktisk også fortæller hvorfor det føles så fedt når man lykkes med at få forklaret hunden hvad man gerne vil have. Og især når det sker på en måde så hunden gør det med glæde!

Så mig i gang med at forsøge, først var jeg ude og træne i mandags, men et sted hvor jeg dårligt kunne kontrollere hvor min fært lå, pga tornekrat og tætte buske, endvidere kunne jeg dårligt se Findus når han løb, pga stammer og buske. Så jeg havde rigtig svært ved at støtte min hund. Jeg kunne se at han havde det svært, men det var ikke til at vide hvornår han ramte færten, så støttesignaler var svære at komme med rettidigt.

I dag tog vi så en tur på åben græsareal, hvor der var slået i baner, så kunne jeg beslutte mig for at en bane var midterlinjen og så præcis vælge to baner ud og lægge fært der på hver side af midterlinjen. Jeg kunne hele tiden se min hund, jeg vidste præcis, hvor jeg selv havde gjort det svært med færten, så jeg kunne rose når han passerede uden at snuse, og hjælpe når der var antræk til at han ville følge færten fremfor løberetningen. 

De næste gange tager vi også på åbent areal, og øger gradvist fra midterlinjen og længere ud med fært, jeg tror i virkeligheden, at han er ved at fange hvad jeg vil have. Det er en fed følelse. :-) 


En god hundefører tager "kampen" med udfordringerne op, og får en fed følelse i kroppen når det lykkes. Tager højde for muligheder i forhold til ting som man kan ændre: træningssted, metode, og bygger hunden op ud fra det som han/hun observerer. Holder humøret højt og tager ansvar for de fejl og misforståelser der måtte opstå mellem fører og hund. 

God træning derude! :-D 

Kommentarer

Populære opslag